Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Livserfaren og positiv deltidshjælper søges - Randers SV

LIDT OM MIG:
Jeg er en 42 årig kvinde der bor i Randers sammen med min mand som har ADHD og andre psykiske udfordringer. Vi har 2 små chihuahua’er. Jeg har muskelsvind og har brug for hjælp til alt personlig pleje, huslige opgaver, madlavning, ledsagelse ud af huset osv. Om natten bruger jeg bipap, og har brug for hjælp til at blive vendt m.m (ikke vågen nattevagt). Jeg har desuden kolostomi og topkateter.

Jeg er en aktiv kvinde der ofte er på farten for at ordne praktiske ting. Det hænder også at vi tager ture ud i det blå, og hyggeture i storcentre mv., hvor hjælperen selvfølgelig også må shoppe. Jeg er meget kreativ og laver mange slags håndarbejde. Dette har jeg en sjælden gang i mellem også brug for lidt hjælp til, men klarer det meste selv. Tager ofte på kreative messer rundt om i landet for at få ny inspiration. Vi er meget B mennesker, så går sent i seng og står sent op. Derfor skal man kunne håndtere at få afbrudt sin søvn. Her i huset er hjælperen en del af familien, og vi deler både sorger og glæder. Vi er meget åbne og har faktisk ingen hemmeligheder for hinanden. Vi forventer at det er gensidigt, så vi ved hvor hinanden står. Jeg er meget struktureret i forbindelse med daglige rutiner osv, og det er vigtigt for mig/os at hjælperen er selvstændig og selv kan tage ansvar for opgaver, når vedkommende er kommet ind i rutinerne. Tonen i huset er uformel, så en god portion selvironi og humor er et must, da det er en stor del af vores hverdag – også sort humor.

Det er vigtigt at du arbejdsmæssigt ikke er låst på faste dage, så du er fleksibel og kan træde til ved ferie og sygdom hvis det brænder på i teamet. Selvfølgelig i samarbejde med de andre hjælpere. Baglandet skal være i orden, hvis du har små børn. Det er også dejligt hvis du en sjælden gang imellem, har mulighed for at tage med på weekendture ferier osv.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en fast kvindelig deltidshjælper som normalt har 3 længerevarende vagter i et rul på 4 uger. (En lørdag, mandag og torsdag). Rullet ligger fast. Ved ferier og sygdom skal man være fleksibel til at bytte rundt på vagter, men også tage ekstra vagter. Pt. har jeg en langtidssygemelding i min hjælperstab, så du må forvente en del flere vagter i en periode. Jule-og Nytårsaften ligger også i et fast rul mellem alle hjælpere.

For at være hjælper her i huset, er det utrolig vigtig at kemien passer både med mig, men også med min mand. Derfor udvælger jeg hjælpere af de ansøgninger jeg modtager, som kommer i et par prøvevagter af ca. 12 timer hos mig inden min endelige beslutning bliver taget. Det er derfor vigtigt, at du er grundig i din beskrivelse af dig selv, og hvem du er som person. Det vil være dejligt hvis allerede planlagt ferie bliver nævnt i ansøgningen.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Jævnaldrende
  • Selvstændig
  • Sundhedsfaglig eller plejemæssig erfaring
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • Tåle hund
  • God portion livserfaring
  • Humoristisk
  • Psykisk/fysisk stærk
  • Omstillingsparat
  • Udadvendt
  • Ikke nærtagende
  • Mødestabil
  • Fleksibel
  • Gerne erfaring med stomi og kateter, men ikke et must

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest
  • Deltid: (18 timer pr. uge) fra kl. 09.00
  • Sidste frist for ansøgning: 21.09.2020
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 128,64 kr. eller 130,83 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: 200157@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Per Dübe på mail: per@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997384 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200157

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.