Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Livsglad og legende gæstedagplejer til Distrikt Sletten, Otterup

Vi søger vi en gæstedagplejer bosiddende i Otterup by.

Din arbejdsplads vil være dit eget hjem, hvor du skal passe op til 5 børn i alderen
0 - 2,10 år. Som gæstedagplejer modtager du børn fra andre dagplejere, ved ferie og fravær.
Din ugentlige arbejdstid vil være 48 timer og ligger inden for tidsrummet 6.00-17.00.

Du bliver kollega til 18 dagplejere, som i samarbejde med distriktets øvrige institutioner, skal være med til, at udvikle det gode børneliv.
Vores distrikt er kendetegnende ved godt humør, fleksibel og lærende tilgang, nysgerrig på viden og vant til at være i forandringsprocesser.

Du bliver del af en mindre legestuegruppe med 3-4 dagplejekolleger, som mødes hver 14. dag i heldagslegestue i Børnehuset Mini-Max.

I Nordfyns Kommune arbejde vi med tidlig forbyggende indsats, med særlig fokus på tilknytning, sproglige udvikling samt overgange. Overgange i betydningen af, at skabe sammenhæng i barnets liv fra henholdsvis hjem til dagpleje og fra dagpleje til børnehuse. Fokus områder som medvirker til, at skabe trivsel, udvikling, læring og dannelse for de mindste børn.

Vi søger en dagplejer som:

  • udstråler livsglæde og kan lide at lege med børn
  • har et stærkt personligt fundament, med erfaring indenfor aldersgruppen
  • kan tilbyde et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, inde såvel som ude
  • åbner dit hjem som et offentligt tilbud, med din families opbakning
  • ser, forstår og handler på børn og forældres forskelligheder
  • er reflekterende, nysgerrig og brænder for små børns udvikling
  • er villig til løbende at tilegne dig ny viden og udvikle dig som gæstedagplejer
  • er omstillingsparat, idet du modtager mange forskellige børn og deres familier.
Vi tilbyder:
  • En attraktiv arbejdsplads, et selvstændigt job med høj grad af frihed under ansvar
  • Faglig Sparring og tæt samarbejde med kolleger og ledelse
  • Faglig udvikling
  • En god arbejdsplads hvor du bidrager til et sundt og godt arbejdsmiljø.
Bemærk: Før ansættelsen kan finde sted, skal der indhentes straffe- og børneattest, samt børneattest på samtlige i husstanden, som er over 15 år.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Pædagogisk leder Pernille Sundby tlf. 22 22 32 50
Dagtilbudsleder Ulla Windfeld-Lund tlf. 26 74 44 60

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest onsdag den 19. maj 2021.
Vi afholder samtaler onsdag den 26. maj 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.