Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Løn- og analysekonsulent

Vi søger løn- og analysekonsulent pr. 1. april 2018 
Om stillingen og opgaverne
Som løn- og analysekonsulent hos os får du en selvstændig rolle i en organisation, hvor rammen er en meget varieret hverdag med en blanding af drift og udvikling. Dine opgaver består blandt andet af rådgivning, koordinering, kvalitetssikring, hands-on lønadministration, mere taltunge/analytiske opgaver og direkte kontakt til kunder, herunder vil der være mulighed for at forestå intern undervisning.

Det betyder, at du får ansvaret for:

   • Analyser af data – særligt fra vores lønsystem og formidling heraf
   • Medansvar for valide data og evt. rapporter i vores BI (Business Intelligence) system
   • Afvikling af løn for kommunens medarbejdere, herunder oprettelser, ændringer og fratrædelse af medarbejdere, tolkning af overenskomster, rådgivning m.v. Dette i tæt samarbejde med dine kolleger, hvor du får direkte ansvar for en række af dine ”egne” institutioner og arbejdspladser.
   • Opdatering og vedligehold af medarbejderdata i vores lønsystem SD-løn, herunder medansvar for at vedligeholde organisationsstrukturen og ledelseshierarkiet for hele kommunen.
   • Diverse konterings, afstemnings- og afregningsopgaver


I takt med din opbygning af kompetencer, vil du blive involveret i mere tværgående opgaver som arbejdsgangsanalyser, optimering af processer og lønrelaterede projektopgaver. 
Over tid kan du indgå som projektkoordinator i forskellige større og mindre projekter.

Udviklingen i stillingen vil være afhængig af dine kompetencer og interesser, hvorfor stillingens supplerende indhold til drift kan bevæge sig mod enten en mere analytisk tilgang eller en mere procesorienteret tilgang over tid.

Du kan læse mere om den ramme, vi arbejder inden for, i Viborg Kommunes overordnede værdibaserede personalepolitik, MED-aftale og ledelsesgrundlag på Viborg Kommunes hjemmeside.

Om dig

   • Du har en administrativ uddannelse
   • Du har flair for it, og gerne kendskab til SD-løn
   • Du kender, eller har lyst til at sætte dig ind i kommunale overenskomster
   • Du kan gennemskue sammenhænge i tal og kommunikere resultaterne i skrift og tale
   • Du har en god situationsfornemmelse og forståelse for menneskers og organisationers forskellige interesser i en politisk ledet organisation
   • Du planlægger og udfører komplekse opgaver selvstændigt
   • Du trives i at arbejde med deadlines og korte indberetningsfrister
   • Du har et udpræget kundeorienteret fokus og forstår at give en god service både via telefon, mails og personlig fremtræden
   • Du kan naturligt indgå i samspil med afdelingens øvrige medarbejdere, kan give en hånd med og tage imod hjælp
   • Du synes, at viden bliver større ved at blive delt og optræder naturligt ind i denne tænkning 


Om os
Personale og Organisation har ca. 30 medarbejdere, som er organiseret omkring de kommunale forvaltningsområder. Afdelingen beskæftiger sig med en bred vifte af personalerelaterede emner, fra personalepolitiske, organisatoriske og arbejdsmiljømæssige emner til løn- og personaleadministration, lønforhandlinger og personalejura.  Du bliver således en del af en arbejdsplads, hvor dine kolleger repræsenterer en mangfoldighed af fagligheder samt generelle og specifikke kompetenceområder. Det er en arbejdsplads, der rummer de mange udviklingsmuligheder, der ligger i at være en del af et tværfagligt miljø. Omgangstonen er uhøjtidelig, og der er fleksibilitet i opgaveløsningen.
 
Du skal have blik og interesse for at tage fælles ansvar for mål og opgaver, koordinere og navigere på tværs af de fagligheder, der udgøres af Personale og Organisation. For forståelse af vores samlede faglighed kan du med fordel læse ”Kommunernes HR- og personalefunktion” 
 
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaringer.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte enten konst. chef for Personale og Organisation Tina Bjørnholt på 87 87 89 76 eller løn - og Analysekonsulent Vibeke Brøndum Pedersen på 87 87 84 12.

Vi beder dig vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse m.v. til din ansøgning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. og 21. februar 2018. Bliver du inviteret til en ansættelsessamtale, vil du i forbindelse med ansættelsessamtalen skulle løse en opgave.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her