Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Løn- og personaleadministrativ medarbejder

Har du interesse for lønadministration? Trives du i en afvekslende hverdag, hvor du selvstændigt medvirker til sikker drift på lønområdet og løfter en rådgivende og udadvendt funktion?   
Som vores nye administrative kollega i staben i Center for Sundhed og Pleje er du med til at drive og videreudvikle løn- og personaleadministrationen for Greve Kommunes tre plejecentre, rehabiliteringscentret, hjemmepleje, sygepleje, træningsenhed, sundhedsteam, visitation og hjælpemidler. Samlet set varetager vi løn- og personaleadministration for ca. 800 medarbejdere.   
 
Opgaver i stillingen  
I staben for Sundhed og Pleje er vi optaget af at spille vores ledere på området rigtig gode og gøre det nemmere for dem at være fagligt stærke ledere. Vi skaber merværdi for deres ledelsesopgave. Det gør vi ved på en professionel, serviceminded og effektiv måde at løse administrative opgaver, der understøtter deres virke i at lede de borgernære områder.  
 
Denne ambition vil du bidrage til gennem din indsats og konkrete opgaver, som i hovedtræk vil være at:  

  • Håndtere og indberette løn- og ansættelsesforhold  
  • Administrere stillingsannoncer og understøtte lønindplaceringer  
  • Tolke og formidle overenskomster, lokalaftaler, forhåndsaftaler og arbejdstidsregler m.m.  
  • Administrere særlige paragraf ansættelser (fx hjælperordninger)  
  • Trække og udarbejde rapporter (fx lønoverblik, sygefravær)  
  • Undervise og formidle til vores ledere i bl.a. vagtplan og overenskomster  
  • Sekretær for MED-udvalg på området (dvs. samarbejdsudvalg mellem ledere og medarbejdere)  
 
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du deltager aktivt i at løse dagens mangeartede udfordringer og henvendelser. Som løn- og personalemedarbejder vil du have tæt dagligt samarbejde med kollegaer i staben og samtidigt have dine egne ansvarsområder, hvor du i dialog med ledelsen for områderne skal varetage løn- og personaleadministration.  
 
Om dig  
Vi forstiller os, at du har en administrativ kontoruddannelse med særlige kompetencer inden for løn- og personaleadministration. Du kan jonglere med tal og du kan beskrive, hvad tallene fortæller. Det er en fordel, hvis du har erfaring med KMD OPUS Rollebaseret Indgang og KMD OPUS vagtplan – men ikke et krav.   
 
Som person er du serviceminded og udadvendt. Du forstår at skabe sammenhænge og har et skarpt øje for detaljen. Det er vigtigt at du arbejder systematisk og kan bidrage til at holde klare strukturer i opgaverne. Du får en specialistrolle, men skal også have lyst til at udvikle arbejdsgange og metoder. Du har også gennemslagskraft og er god til at kommunikere og videreformidle. Din tilgang til arbejdsopgaverne er proaktiv, selvkørende og engageret. Du går gerne forrest på at udvide såvel egen som teamets faglighed. Sidst men ikke mindst bidrager du til den gode stemning med din positive tilgang og gode humør.   
 
Øvrige oplysninger  
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.  
Vi holder 1. samtale den 23. februar og 2. samtale den 26. februar.   
   


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her