Løn- og personalekonsulenter til Koncernservice (barselsvikariater)

Koncernservice i Københavns Kommune søger to barselsvikarer til stillinger som løn- og personalekonsulent i Center for Løn og Personale. Vikariaterne starter henholdsvis hurtigst muligt og den 1. maj 2018 og varer barselsperioden ud, dvs. op til ca. 14 måneder.  
 
I Koncernservice bliver du en del af en udfordrende og attraktiv arbejdsplads, hvor vi prioriterer at være en kompetent og stabil samarbejdspartner for vores brugere og for kommunens politiske udvalg og forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere.  
 
Hvem er vi?  
Center for Løn og Personale servicerer Københavns Kommunes ledere og løser alle opgaver indenfor løn- og personaleadministration. Centret yder support og rådgivning både internt og eksternt. Center for Løn og Personale består af ca. 220 medarbejdere fordelt på seks kontorer. Hvert kontor ledes af en kontorchef, og den daglige driftsstyring varetages af kontorets teamledere.   
 
Dine faglige og personlige kompetencer  
  • en kontoradministrativ baggrund, med up-to-date-erfaring inden for løn- og personaleadministration  
  • indgående og up-to-date-kendskab til flest muligt af kommunens systemer: KMD Opus (krav), eDoc, CRM og KAS  
  • et godt overblik, du arbejder struktureret og evner at arbejde med deadlines  
  • et godt humør, er engageret og du kan arbejde både selvstændig og i teams  
  • omstillingsparathed, da vi er en organisation i udvikling  
  • solid forståelse for vigtigheden af kvalitet og rettidighed i leverancer  
  • gode kommunikative evner og lyst til at formidle  
  • lyst til at servicere og skabe gode samarbejdsrelationer.
Vi kan tilbyde dig  
  • et spændende og udviklende job  
  • fleksible arbejdsforhold, herunder flekstid  
  • gode og hjælpsomme kolleger  
  • en åben og uhøjtidelig omgangstone  
  • kantineordning, massageordning og andre personalegoder.  
Koncernservice er beliggende i et moderne, attraktivt kontordomicil tæt på Fuglebakken Station i København.
 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.  
 
Vil du vide mere?  
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Tine Fredsted på 2927 1966.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 21. februar 2018.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 9 og 10.  
 
Om Koncernservice 
Koncernservice er et af landets største fællesadministrative centre. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med styring af økonomi, løn- og personaleadministration. Det er vores mål at effektivisere og optimere administrative arbejdsgange og sikre et højt serviceniveau, så kommunens 45.000 medarbejdere kan koncentrere sig om at levere velfærdsydelser af høj kvalitet. Vi er ca. 700 ansatte og blandt landets største shared service centre. Læs mere om os på: www.koncernservice.kk.dk.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her