Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lønadministrator - Brande




Give Stålspær A/S leverer løsninger i stål til byggeriet og er i vækst. Virksomheden er ejerledet og beskæftiger godt 300 medarbejdere med domicil i Brande. Virksomheden producerer - på en moderne fabrik - alle former for bærende søjle- og bjælkekonstruktioner, samt specialkonstruktioner af høj kompleksitet. Stålløsningerne sælges til offentligt såvel som privat byggeri herunder industribygninger, landbrugsbygninger mm. i Norden og Tyskland.

JOBBESKRIVELSE

Vi søger en dygtig og erfaren lønadministrator, der kan indgå i økonomiteamet. Du sidder i dag i en lignende stilling og gerne i en industrivirksomhed.

Med overordnet reference til regnskabschefen og dagligt samarbejde med produktionschefen får du, sammen med en kollega, ansvaret for at sikre korrekt tidsregistrering i ”TimeMap” systemet og drift af lønsystemet.

Dine primære arbejdsopgaver bliver følgende:

  • Overordnet at validere og kontrollere tids- og ferieregistreringer i ”TimeMap” systemet for timelønnede og funktionærer - herunder oprettelse og vedligehold af stamdata.
  • Tilrettelægge, gennemføre og indberette lønkørsler - herunder forestå en rettidig og korrekt lønudbetaling til virksomhedens medarbejdere.
  • Sikre at de til enhver tid gældende lokalaftaler er afspejlet i virksomhedens løn- og tidsregistreringssystem.
  • Være løbende opdatereret omkring de relevante lovmæssige løn- og personaleforhold.
  • Medvirke til foreståelse af administrationen omkring virksomhedens montører i Norge og Sverige - herunder sikre at virksomheden lever op til de gældende lovmæssige og offentlige registreringer af montørerne på disse udenlandske byggepladser.
  • Udarbejde og opdatere ansættelseskontrakter til hhv. timelønnede og funktionærer - herunder bidrage til løsning af personalejuridiske forhold i samarbejde med ledere og virksomhedens rådgivere.
  • Deltage i den løbende rapportering og forecast med løndata til afdelinger - herunder lønafvigelser.
  • Deltage i øvrige administrative opgaver i økonomiafdelingen.

  • FAGLIG PROFIL
  • Relevant faglig baggrund fra en stilling som lønadministrator i en industriel, ordreproducerende virksomhed. Gerne erfaring med aflønning af montagemedarbejdere.?

  • PERSONLIG PROFIL
  • Stillingen er alsidig og krævende, og der stilles store krav til de menneskelige kvalifikationer og til din erfaring med at kommunikere på tværs i en virksomhed.
  • Overblik, vedholdende, systematisk, robust og et højt energiniveau.

  • VI TILBYDER
  • En stilling i en spændende vækstvirksomhed, der er i konstant udvikling - og som sætter standarden.
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job under ansvar.
  • Gode arbejdsforhold og mulighed for personlig udvikling.
  • En flad og uformel organisation, med store kontaktflader og korte beslutningsgange.
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår.

  • ANSØGNING

    UnikRecruitment bistår Give Stålspær A/S med denne rekrutteringsopgave. Virksomheden vil ikke blive bekendtgjort med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her