Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lønadministrator søges til fremgangsrig bygge- og anlægsvirksomhed

Er du struktureret, god til at overholde deadlines, og har du lyst til at være med til at udvikle lønteamet? Så er stillingen som lønadministrator måske noget for dig.
 
ECIT Services søger på vegne af NCC en lønadministrator, som gerne vil arbejde i en driftsorienteret stilling med spændende og afvekslende opgaver, hvor du får masser af muligheder for at udvikle dine kompetencer i samarbejde med et kompetent lønteam.
 
NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionérånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er NCC med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Du kan læse mere om NCC på www.ncc.dk.
 
Selskabet har hovedkontor i Søborg, og har gode transport- og tilkørselsforhold lige ved motorvejsnettet.
 
En varieret hverdag med udfordrende opgaver
Du bliver en del af HR Services, hvor du sammen med resten af teamet, servicerer dine kollegaer i forretningen inden for alt omkring personale- og lønadministration. HR Services består af 16 medarbejdere, hvor du bliver en del af lønteamet bestående af 4 medarbejdere. Lønteamet hjælper hinanden med alle lønrelaterede opgaver sådan, at man har hinanden at sparre med og samtidigt har mulighed for at dække hinanden ved fravær. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
 

  • Lønadministration af både timelønnede og funktionærer i Epos
  • Overføre data fra andre systemer (bl.a. ProMark og Axapta) til Epos
  • Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata
  • Håndtering af pension, orlovsaftaler etc.
  • Afstemninger (indberetninger og bogføring)
  • Rådgivning og support til ledere og medarbejdere vedr. overenskomster, ferie, fravær mv.
  • Optimering af processer og procedurer, samt udvikling af forretningsgange
  • Ad-hoc opgaver og support af kollegaer i alle forretningsområder
 
Kompetenceprofil
Du har stor erfaring med lønbehandling fra A-Z (gerne fra en større virksomhed), og evner at arbejde med mange bolde i luften samtidigt med at du arbejder effektivt og struktureret i en travl hverdag. Du tager naturligt ejerskab over dine opgaver og er god til at samarbejde på tværs af organisationen.
 
Derudover forventer vi, at du
  • er en erfaren bruger af lønsystemer, og det er en fordel med kendskab til Epos
  • er dygtig til Excel og har kendskab til tidsregistreringssystemer (f.eks. ProMark)
  • har erfaring med overenskomster (gerne Dansk Byggeri) og lokalaftaler
  • er positiv med et godt humør, og er god til at bygge relationer til andre
  • har en serviceminded og fleksibel indstilling
  • arbejder proaktivt og åben overfor nye måder at udføre dit arbejde på
  • har gode kommunikative evner i skrift og tale på dansk og engelsk
 
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse sker d. 1. december eller efter nærmere aftale, og arbejdsstedet er NCC’s hovedkontor i Søborg. Der er tale om en fuldtids stilling, og der tilbydes en fast løn med pensionsordning og sundhedsforsikring samt en række andre personalegoder.
 
Ansøgning og kontakt
ECIT Services (som er en del af ECIT koncernen med mere end 1300 medarbejdere på det nordiske marked) varetager rekrutteringsprocessen, så send venligst din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket, da vi løbende indkalder til samtaler. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Henrik Bruun på hbr@ecitservices.dk. Bemærk i den forbindelse at vi ikke modtager ansøgninger via vores mailadresse.
 
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.