Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lønassistent til vores Løn & Personaleafdeling søges

 

Er du vores nye lønassistent?

Kongsvang Rengøringsservice A/S er en virksomhed i udvikling og vækst, hvorfor vi lige nu søger en dygtig lønassistent til vores team i Løn & Personale med arbejdsplads i Aarhus. Din primære opgave i vores Løn og Personaleafdeling er, at sikre at vores ca. 950 medarbejderes løn- og ansættelsesvilkår administreres korrekt, herunder udbetaling af løn, administration af arbejdstid og administrativ support til vores serviceledere. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer.

 

På baggrund af en god introduktion til jobbet som lønassistent i Kongsvang, gør du en stor forskel for os, når du inden for det første halve år:

  • Sikre en stabil lønkørsel på månedsbasis til ca. 950 timelønnede medarbejdere
  • Yder administrativ support til vores serviceleder omkring løn og ansættelsesforhold for deres medarbejdere
  • Udfærdiger og vedligeholder ansættelsesbeviser og øvrige stamdata
  • Udfærdiger advarsler, opsigelser mv. jf. gældende overenskomst
  • Håndterer sygefravær, herunder lønrefusion, samt udarbejdelse af ugentlige statistikker
  • Håndterer øvrige ugentlige statistikker om løndata
  • Lønafstemninger
  • Vedligeholder vores tidsregistreringssystem
  • Besvarer henvendelser samt guider vedr. spørgsmål til løn samt overenskomster
  • Håndterer diverse ad hoc opgaver

 

Dig, din baggrund og ekspertise:

Du har flair for tal og administration - og kommer gerne med erfaring fra en lignende stilling i en privat virksomhed, hvor du er vant til at udarbejde løn og har kendskab til personalejura. Du brænder for at servicere dine omgivelser, og du har en stærk faglig profil inden for løn- og personaleområdet. Du er velfunderet inden for IT, og det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til Lessor Payroll.

Du er nysgerrig, forandringsparat, og holder dig altid ajour indenfor dit felt. Du er ansvarsfuld, vedholdende og ordentlig i dit arbejde, og formår at holde hovedet koldt i travle perioder. Du har en positiv indstilling til tingene og dit servicegen er stort – samtidig bidrager du med en løsningsorienteret og målrettet tilgang til arbejdet. Du behersker engelsk – mundtligt såvel som skriftligt. Engagement og et smittende humør er stærke egenskaber hos dig - og du finder det interessant, at samarbejde med mennesker med forskellige sociale og kulturelle baggrunde.

Kongsvangs DNA! 

Du vil komme til at arbejde i en multikulturel virksomhed med højt til loftet, hvor medarbejdere er hverdagens helte - og hvor vi hver dag arbejder for, at skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser for vores medarbejdere samt levere de bedst mulige serviceløsninger til vores kunder. Virksomhedens kulturelle diversitet betragter vi som en styrke, som vi på ingen måde ville undvære. Ved et besøg på vores hjemmeside: www.kongsvang.net  vil du kunne lære os og vores værdier langt bedre at kende.

 

FRISTET?

Der vil blive holdt samtaler løbende og jobannoncen vil blive taget ned, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse vil være snarest muligt. Så send os din ansøgning og CV med billede allerede i dag til: hr@kongsvang.net - mrk.:  Lønassistent

Henvendelser vedr. stillingen bedes rettet til administrationschef Annette Skov Andersen – asa@kongsvang.net.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her