Lønkonsulent søges til HR Løn og Personale ved Hospitalsstaben, Aarhus Universitetshospital

Ønsker du at arbejde som lønkonsulent med ansvar for egne opgaver og afdelinger på Danmarks Bedste Hospital, så er muligheden her! Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. september 2020.

Har du et godt drive, er optaget af at se muligheder og sammenhænge, og er du samtidig udviklingsorienteret og positiv, så kan du blive vores nye kollega.

Om stillingen og opgaven
Vi søger en lønkonsulent, som vil være med til at løse opgaven med en sikker og effektiv løn- og personaleadministration.

Stillingen indeholder en stor kontaktflade, til et udvalg af hospitalets enheder, og også internt i afdelingen og på tværs af hele hospitalsstaben. Vi er en arbejdsplads præget af samarbejde og udvikling. Vi vægter en uformel omgangstone og humor højt.

Opgaverne i teamet er mangeartede og forskellige, og vi er pt. ved at kigge på opgaver og arbejdsgange, hvorfor du vil have mulighed for at få indflydelse på afdelingens udvikling, søge særlige interessefelter og få egen andel i, hvordan opgaver prioriteres, planlægges og løses.

Du kommer bl.a. til at arbejde med nedenstående opgaver

  • Selvstændigt ansvar for et antal afdelinger
  • Lønindberetning, lønuddata, kontroller og efterbehandling
  • Fortolkning, sparring og rådgivning inden for løn og personaleadministration
  • Udvikling og harmonisering af arbejdsgange
  • Procesoptimering, herunder digitalisering
  • Deltage i forskellige interne arbejdsgrupper og tværgående projekter
  • Undervisning.

Derudover er det gode arbejdsmiljø højt på dagsordenen, hvorfor du vil skulle bidrage til den fortsatte trivsel i afdelingen.

Der er en stor grad af fleksibilitet i afdelingen, og du har mulighed for selvstændigt at tilrettelægge arbejdet inden for vores overordnede rammer, aftaler og deadlines.

Om dig
Du er fortrolig med opgaverne på løn- og personaleområdet som du løser med høj faglig indsigt. Det er naturligt for dig at opsøge og dele viden og sætte dig ind i nye problemstillinger. Du synes, at viden og kompetencer bliver større af at blive delt. Du er naturlig holdspiller og bidrager til, at vi i fællesskab løser alle vores opgaver.

Vi forventer, at du
  • har erfaring med løn og personaleforhold
  • har erfaring med Silkeborg Løn
  • kan formidle kompliceret stof på en let forståelig måde
  • er relations- og samarbejdssøgende
  • er initiativrig og interesseret i at løfte et fælles ansvar
  • er nysgerrig, engageret og positiv.

Du bliver en del af fagområdet HR Løn og Personale, som er en del af Hospitalsstaben. I HR Løn og Personale er vi i alt 43 medarbejdere, som løser alle løn og personalerelaterede opgaver på Aarhus Universitetshospital.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i HR Løn og Personale Vinnie Vinter på telefon 2388 2321 eller på vinvin@rm.dk.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er søndag den 5. juli 2020. Samtaler finder sted torsdag den 9. juli 2020



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.