Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Løntilskudsstilling - Akademiker med interesse for arbejdsmiljø

Inden du søger dette job, skal du undersøge, om du er berettiget til at få et job med løntilskud. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit lokale Jobcenter. Hvis du er blevet henvist til en af Jobcentrets samarbejdspartnere, er det dem, som du skal spørge. Din arbejdsgiver skal have jobbet godkendt skriftligt af Jobcentret, inden du påbegynder en ansættelse med løntilskud.

Har du lyst til at få erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation? Kan du lide at lære nyt og samtidig arbejde med projekter og ad hoc opgaver for ledelsen? Så har vi en løntilskudsstilling i Tilsynscenter Syd i Kolding.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil.

Du kan læse mere om os på www.at.dk. 

Få erfaring med og indblik i arbejdsmiljøindsatsen
Du bliver en del af supportteamet for ledelsen i Tilsynscenter Syd.

Vi er ca. 137 medarbejdere og vi fører tilsyn med alle brancher og virksomheder i det syd- og sønderjyske samt det fynske område.

Dine opgaver bliver bl.a.:
•    Være med til at beskrive og planlægge projekter
•    Være med til at koordinere og planlægge uddannelse og undervisning i forhold til initiativer i forlængelse af den nye arbejdsmiljøaftale
•    Bistå med praktiske opgaver i forbindelse med kommende rekrutteringer
•    Forefaldende arbejde for ledelsen – afhængigt af kompetencer

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

•    har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller lignende
•    er interesseret i at prøve kræfter med at arbejde i en politisk styret organisation
•    er selvstændig, initiativrig og samarbejdsorienteret
•    er struktureret og god sans for planlægning
•    er god til at formulere dig skriftligt og forstår kunsten at kommunikere til forskellige modtagere.

Du må gerne være nyuddannet og have lyst til at få praktisk relevant erhvervserfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en løntilskudsstilling. Ansættelse med løntilskud er for ledige med ret til at blive aktiveret ifølge lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tal eventuelt med dit Jobcenter eller anden aktør for at afklare, om du er berettiget til at blive ansat med løntilskud.

Du ansættes i henhold til overenskomsten for akademikere i staten, indgået mellem Finansministeriet og en række organisationer på akademikerområdet.

Lønnen fastsættes i henhold til lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer. Du oppebærer din nuværende ydelse mens du er i løntilskud, samt arbejdsgiversbetalt pension.

Din ugentlige arbejdstid fastsættes med udgangspunkt i din ydelse.

Dit daglige arbejdssted er Arbejdstilsynet, Tilsynscenter Syd, Eltangvej 232, 6000 Kolding.

Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte chefsekretær Kirsten Nørgaard på tlf.nr. 72209653.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Anne Stampe Blichert i Beskæftigelsesministeriets Koncern HR på tlf. nr. 20459256.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest den 5. august 2020 kl. 12.00

Du bedes oplyse i ansøgningen hvilket jobcenter/anden aktør du er tilknyttet.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.