Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Løntilskudsstilling - Kommunikationsmedarbejder til udvikling og drift af hjemmesider hos Arbejdstilsynet

Inden du søger dette job, skal du undersøge, om du er berettiget til at få et job med løntilskud. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit lokale jobcenter. Hvis du er blevet henvist til en af jobcentrets samarbejdspartnere, er det dem, du skal spørge. Din arbejdsgiver skal have jobbet godkendt skriftligt af jobcentret, inden du påbegynder en ansættelse med løntilskud.

Har du lyst til at arbejde med hjemmesider og deltage i udviklingen af et helt nyt website? Er du god til at formulere dig skriftligt? Så er stillingen som løntilskudsmedarbejder i Arbejdstilsynet kommunikationsenhed måske noget for dig. 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet. 

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger. 

 

Du kan læse mere om os på http://www.at.dk ;

 

Vær med i udviklingen af et nyt website

Kommunikationsenheden består i dag af 14 medarbejdere, der arbejder med Arbejdstilsynets interne og eksterne kommunikation. Du kommer til at indgå i et arbejdsmiljø med fagligt dygtige og engagerede kolleager, og hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 

 

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • redigere og skrive tekster til ny fælles hjemmeside mellem Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø og indgå i redaktionsteamet for den nye hjemmeside
  • opdatere arbejdstilsynet.dk og workplacedenmark.dk
  • hjælpe med billedredigering på web
  • deltage i den løbende drift af vores hjemmesider, herunder være med til at passe vores supportpostkasse på web

 

Bliv vores nye kollega 

Vi forestiller os, at du: 

  • har en kommunikationsuddannelse eller anden relevant baggrund
  • har erfaring med at arbejde i CMS
  • er god til at formulere dig skriftligt

 

Vi finder løsninger sammen 

Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

 

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er en løntilskudsstilling. Ansættelse med løntilskud er for ledige med ret til at blive aktiveret ifølge lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsat. Tal eventuelt med dit Jobcenter eller anden aktør for at afklare, om du er berettiget til at blive ansat med løntilskud. 

 

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst, som afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund. 

 

Lønnen fastsættes i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer, du oppebærer din nuværende ydelse mens du er i løntilskud, samt arbejdsgiversbetalt pension. 

 

Din ugentlige arbejdstid fastsættes med udgangspunkt i din ydelse. 

 

Dit daglige arbejdssted er Landskronagade 33, 2100 København Ø.  

 

Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt.

 

Spørgsmål og ansøgning 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamkoordinator for digi-teamet Sanne Plichta på tlf.nr. 7220 8824.

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.

 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

 

Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor. Du bedes oplyse i ansøgningen hvilket jobcenter/anden aktør du er tilknyttet. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest onsdag d. 18. april 2018 kl. 12.00.

 

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=111442&DepartmentId=6067&SkipAdvertisement=true


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her