Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Løse vikarer søges til Specialcenter Marielundskolen og Børnehus

Arbejdssted:
Specialcenter Marielundskolen og Børnehus

Arbejdstid:
Timelønnet vikar

Ansættelsestidspunkt:
Løbende
 

Hvad vil vi gerne have: 
Vi har brug for tilkaldevikarer ved sygdom eller andet fravær blandt vores faste personaler både på skoledelen, SFO’en og i vores Børnehus.
Vi ønsker os vikarer, der vil være aktive sammen med vores børn og unge og du skal brænde for, at arbejde med lige præcis vores målgruppe og samtidig har stor lyst til at lære.
Da vores målgruppe kan være udfordrende, søger vi vikarer, der er empatiske, relations-søgende og er i stand til at udvise stor tålmodighed og forståelse over for de udfordringer de enkelte børn og elever har.
 

Hvad kan vi tilbyde:
Du får her en chance for, at blive en del Specialcenter Marielundskolen og Børnehus, som er Kolding kommunes tilbud til elever med tilknytningsforstyrrelser samt sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder. Der kan være tale om andre ”bi-diagnoser” som ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller andet.
Her på stedet er der en dygtig og meget engageret flok medarbejdere, der alle brænder for at gøre det bedst mulige for vores børn og elever.
Vores teoretiske grundlag tager afsæt i systemisk tænkning og metode, koblet på væsentlige elementer fra miljøterapi.

I skoledelen arbejdes der i teams, som primært udgør 2 lærere og 2 pædagoger.
Det betyder, at du som vikar i skoledelen ikke vil komme til at stå selv med ansvaret for klassen, da der altid vil være mindst en kendt personale i klassen.
I enkelte teams og i Børnehuset er der tilknyttet pædagogstuderende, som udskiftes hvert ½ år.

Børnehuset er delt op i 2 grupper, hvor man ligeledes arbejder sammen i teams. Her vil du heller ikke komme til, at stå selv med en gruppe.

Som vikar vil din primær opgave være at løse diverse pædagogiske opgaver i samarbejde med teamet både i skoledelen og i Børnehuset. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, men ligeså vigtigt, at du   kan indgå i et samarbejde med det team, som du er en del af.


Hvem er vi?
Vi er en organisation med mere end 10 år på bagen. Vi startede på Vamdrup gamle Rådhus, under navnet Rådhusskolen, og har siden udviklet os, flyttet og er nu bosiddende på Fynsvej 51 under navnet Specialcenter Marielundskolen og Børnehus.
Vores børn/elever kommer efter central visitation til både dagtilbuddet og skoledelen.
Vores største opgave er, at få børn og elever motiveret for skolegang og samvær/aktiviteter med andre, arbejde med deres selvforståelse og selvværd for derefter at sikre, at de får den bedst mulige skolegang/børnehavetid, enten her på stedet eller i et andet daginstitutionstilbud, skoletilbud, folkeskole, efterskole eller ungdomsuddannelse generelt. En væsentlig opgave i den forbindelse er at lave re-inklusion til de almene tilbud.


Løn: 
Efter gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Børnehuset Suzanne Michelsen tlf.79795055
Afdelingsleder Skolen Anders Rauch tlf. 79797002

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: 
5. maj 2021

Ansættelsessamtaler: 
Løbende.


Mrk. venligst om du søger vikararbejde i vores Børnehus, vores skoledel eller evt. begge steder.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.