Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lungemedicinsk sengeafsnit 701 søger ny sygeplejerske til fast stilling!

Er du vild med inhalationsmedicin, a-punktur, NIV, dræn og palliation krydret med grundlæggende sygepleje, gode relationer til patient og pårørende samt god og respektfuld kommunikation, så mangler vi netop dig.

Vi søger en sygeplejerske i skiftende vagter pr. 1. marts 2021 eller efter aftale. Stillingen er 37 timer/uge – andet timeantal kan aftales - med vagt hver 3. weekend samt 1 ekstra halvårligt.

Om afdelingen:
Lungeafsnittet er et højt specialiseret afsnit med 21 senge, og anses for et af Danmarks bedste indenfor dette område. Vi er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og arbejder ud fra en fælles vision, om at patienterne oplever meningsfulde og sammenhængende patientforløb. Det gør vi blandt andet ved at medinddrage patienten og de pårørende i behandlingen.

Afdeling for Medicinske Sygdomme har i oktober haft besøg af Arbejdstilsynet. En dag, hvor vi med stolthed viste vores afsnit/afdeling frem. Arbejdstilsynet gav ingen reaktioner til afdelingen men anerkendte, ”at afdelingen havde et beundringsværdigt og systematisk miljøarbejde”.

Lungemedicin er et meget spændende og til tider komplekst speciale. I afsnittet får du en alsidig og travl hverdag, med mange faglige udfordringer. Vi modtager og behandler patienter med alle former for lungesygdomme, og gennem vores sygepleje gør vi en kæmpe forskel for patienten.

Afsnittet er uddannelsessted for både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.

Vi er et engageret og dynamisk team, som vægter det gode samarbejde, det gode arbejdsmiljø, det gode læringsmiljø og godt humør meget højt. Faglig og personlig udvikling er i højsædet og kompetencer udvikles i samspil med hinanden. Vi arbejder aktivt med at udvikle og forbedre sygeplejen i samarbejde med afdelingens kliniske sygeplejespecialist.

Erfaring fra specialet er ikke en forudsætning, men derimod engagement, empati, humor og lysten til at indgå i et miljø med høj faglighed som bærende værdier.

Vi tilbyder dig:

  • Oplæring, som følger individuelt tilpasset introduktions- oplærings- og uddannelsesprogram, hvor du går makkerpar med mentor
  • Planlagte evalueringssamtaler
  • Gode kolleger og sparringspartnere
  • Case undervisning, 15 faglige minutter, ugentlig undervisning om torsdagen og journal club. Alt sammen som en del af udviklingen af sygeplejen
  • Stærkt tværfagligt samarbejde
Den første måned er du ikke en del af normering for at sikre dig de bedste forudsætninger for at lære den lungemedicinske patient og specialet at kende. I denne måned vil du deltage i afdelingens fælles introduktions program.

Det første halve år følger du et oplæringsprogram, hvor du er tilknyttet en mentor og herefter følger du afdelingens vanlige kompetenceudviklingsprogram.

Derudover tilbydes du:

  • For nyuddannede sygeplejersker tilbydes kurset ”godt på vej i sygeplejen”
  • Lungemedicinsk specialekursus
Så hvis du brænder for at yde en professionel sygepleje med høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af udvikling, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, så er det dig vi ønsker som vores nye kollega.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger og evt. komme på besøg i afsnittet. Dette kan aftales med afdelingssygeplejerske Annette Svensson, 2117 7966, ass. afdelingssygeplejerske Sofie Frandsen, 3867 3519 eller klinisk sygeplejespecialist Camilla Skovgaard Pedersen, 9116 6118.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag 18. januar 2021 kl. 10.

Ansættelsessamtalerne afvikles løbende.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.