Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lystoftebakken, OK-fonden søger en sygeplejerske til dagvagt


En af vores sygeplejersker har valgt at søge nye udfordringer – derfor står vi og mangler dig, der brænder for at levere den bedst mulige sygepleje til vores beboere.
I OK-Fonden mener vi, at livet skal leves – hele livet. Det er ikke noget, vi blot siger, men rent faktisk dét, vi hver dag arbejder for. Det handler om hjemlighed og respekt for det enkelte menneskes behov og selvbestemmelse. 

Et alsidigt og udfordrende job som sygeplejerske
Som sygeplejerske på Lystoftebakken vil du få et fagligt spændende job med masser af udfordringer og en hverdag, der er både omskiftelig, alsidig og varierende. Kompleksiteten på plejecentret og dermed behovet for både akut og medicinsk sygepleje er stigende, og du får derfor mulighed for at få alle dine kompetencer i spil, både somatisk, psykisk og klinisk sygepleje.
I hverdagen er du tæt på beboerne men arbejdet foregår i tæt dialog og sparring med vores dygtige social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og andre faggrupper, og vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. Du bliver i øvrigt en del af et hold på 3 sygeplejersker, hver er I ansvarlige for jeres egen afdeling, samtidigt med at I hjælper hinanden på tværs af afdelinger, når det er nødvendigt. Vi har et tæt og godt samarbejde med kommunens aftensygepleje team, og vi kan tilkalde det mobile akut team, når vi har brug for deres faglige vurderinger og indsatser.

Om dig:

  • Du ser dig selv som en del af den nære sygepleje og de komplekse forløb
  • Du håndterer såvel medicin som kontakt til læger, hospital og pårørende
  • Du ser dig selv som en del af en tværfaglig enhed og kan arbejde tværfagligt og rehabiliterende
  • Du går forrest og viser vejen som rollemodel
  • Du mestrer at være tovholder ved multisygdom, palliative og terminale forløb
  • Du sikrer den høje sygeplejefaglige kvalitet på afdelingen i tæt samarbejde med kolleger
  • Du kan facilitere vores triagemøder
  • Du har et godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø

Hos os får du lov til at folde dig ud, som den du ønsker at være – inden for vores fælles ramme. Vi ønsker at være nysgerrige, lyttende og tydelige i vores kommunikation, og gør os altid umage med at være ordentlige og have respekt for den andens integritet. Etikken – hensynet til det andet menneske – er altid det vigtigste. 

Yderligere information
Jobbet er på 35 – 37 timer ugentligt, med weekendvagt hver 4 weekend. Jobbet ønskes besat den 01.03. 2021, eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen er onsdag den 24. februar kl. 12
Vi afholder samtaler i uge 8
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lizette Breil på telefon 45 26 03 64 mobil 21 54 02 26
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.