Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Madservice Aalborg søger en afdelingsleder til køkkenet Gug

Er du den nye afdelingsleder i vores køkken i Gug? Du kommer til at gå forrest i køkkenet, hvilket kræver at du har kompetencer inden for produktions flow, struktur og kan sikre et godt arbejdsmiljø for de ca. 45 ansatte der arbejder i køkkenet.  Arbejdspladsen er desuden uddannelsessted for ernæringsassistentelever.

Du skal have en naturlig interesse for mad og måltider og sikre, at vores kerneopgave efterleves - at vores borgere modtager den rette mad.
 
Dine opgaver bliver at:
  • Tage ansvar for og sikre god og stabil daglig drift dvs. fokus på klare arbejdsgange, have overblik, se sammenhænge i indsatser og fastholdelse
  • Være tovholder på udviklingsopgaver og bæredygtige løsninger
  • Sikre omsætning af faglige retningslinjer og kvalitetsstandarder
  • Være synlig og nærværende for medarbejderne og ledere
  • Udvikle og optimere vores allerede fine samarbejde med resten af organisationen
  • Være med til at fremme Madservice Aalborgs visioner igennem maden
 Vi forventer, at du:
  • Har en relevant uddannelse som fx bachelor inden for sundhed og ernæring med toning ledelse, økonoma eller ernæringsassistent
  • Har solide kompetencer inden for ledelse og kommunikation
  • Har interesse og viden omkring mad og måltider til ældre borgere
  • Trives og evner at samarbejde med teams
  • Evner at se sammenhænge i indsatser og arbejde struktureret
  • Er empatisk og har en anerkendende tilgang til medarbejdere og ledere
  • Er tydelig, ansvarsfuld og handlekraftig
  • Kan styrke et fagligt og engageret arbejdsmiljø
  • Er nysgerrig, rummelig og kan bevare fokus og roen
  • Har gode formidlingsevner – mundtligt og skriftligt
  • Fleksibel m.h.t. arbejdstider (ikke aften og nat)
Vi tilbyder:
En attraktiv stilling for dig, der brænder for synlig og nærværende ledelse, som i sidste ende skal resultere i gode måltider til borgerne. Du vil være en del af en organisation med kompetente medarbejdere, som insisterer på at det skal være sjovt at gå på arbejde, selvom vi har travlt. Du vil varetage spændende ansvarsfulde opgaver, som du kan være med til at præge samt mulighed for at udvikle dig i dit lederskab. 

Hvem er Madservice Aalborg:
Madservice Aalborg fokuserer på hjemmelavet mad, kvalitet, årstider, økologi og miljø. Vi har desuden specialviden inden for diæter, som energitæt mad, dysfagi venlig mad samt andre diæter. Læs mere på Madservice Aalborgs hjemmeside.

Madservice Aalborg er en stor konkurrencedygtig og udviklingsorienteret teamorganisation, der består af tre køkkener (Gug, Fyensgade og Lions Parken) og en fælles administration. Vi tilbereder mad til alle kommunens ældre på plejehjem samt til visiterede hjemmeboende borgere.

Du skal være afdelingsleder i vores køkken i Gug, som laver middagsmaden til vores borgere. Du refererer til lederen af Madservice og vil indgå i ledergruppen bestående af leder, assisterende leder og to andre afdelingsledere.
 
Løn- og ansættelsesforhold:
Der er tale om en stilling på 37 timer med start hurtigst muligt.  Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 
Dit arbejdssted vil være i køkkenet Gug, Fortunavej 2, 9210 Aalborg SØ.

Vi forventer at holde samtaler d. 15. marts. Kandidater der går videre til anden samtalerunde, vil blive bedt om at udfylde en Garuda Kompetenceprofil  senest d. 18 marts og vil blive indbudt til en personlig tilbagemeldingssamtale d. 22 marts af én times varighed forud for anden samtalerunde. Herefter afholdes anden samtale d. 25 marts

For yderligere oplysninger vedr. stillingen er du meget velkommen til at kontakte leder af Madservice Aalborg Hanne M. Juul på telefon 9931 6696.  

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og referencer efter aftale.
 
Velkommen til Ældre- og Handicapforvaltningen. Vi arbejder for at fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg. Og vi gør det sammen. Sammen med frivillige, med virksomheder, organisationer, pårørende og sammen med de mennesker, vi er her for.

Vi er vi mere end 6.500 ansatte, der hvert år er i kontakt med flere end 19.000 mennesker i kommunen. Mennesker, som på den ene eller anden måde har brug for vores støtte og omsorg i hverdagen. Sammen arbejder vi hver dag på at skabe livskvalitet og velfærd.

Vi udvikler velfærd sammen.
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision

Vores forventninger til dig som leder:
I Ældre- og Handicapforvaltningen skal du som leder af medarbejdere leve op til følgende ledelseskompetencer: På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen her:
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. Ansøgningsfrist er 28. februar 2021.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.