Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

MALT Restaurant & Lounge i Ceresbyen søger udlært kok

Hos Malt i Ceresbyen har vi rigtig travlt på trods af Corona krisen - derfor søger vi en ny kollega, som har lyst til at være en del af teamet.

MALT er en del af Turbinehallen ApS, som ud over Malt, har Neem Deli i Risskov, Turbinehallen i Filmbyen samt er forpagter af Café og Restaurant Johan r i Musikhuset. Du bliver derfor del af en større virksomhed med mange muligheder både arbejdsmæssigt men også personligt.

MALT Restaurant & Lounge har stor succes med social dining samt fokus på øl-til-maden. Ud over restauranten råder vi også over 2 fest/eventlokaler til hhv. 70 og 149 personer.

Vi tilbyder...

At du bliver en del af byens fedeste arbejdsplads, med højt til loftet og plads til kreativitet og udfoldelse. Vi tilbyder dig en selvstændig og udfordrende stilling i en levende og vækstorienteret virksomhed, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du skal både kunne varetage arbejde i vores a la carte restaurant samt køre selskaber.

Du skal understøtte teamet i køkkenet på Malt og vil samtidig have mulighed for at understøtte vores øvrige køkkener på både Neem og i Turbinehallen. Du skal derfor være omstillingsparat og være villig til at give en hånd med, hvor der er brug for det.

Vi forventer at...

Du har bred viden og erfaring som kok, og derfor ikke er bange for at tage fat. Med din erfaring og færdigheder i køkkenet vil du, være en vigtig spiller i forhold til at udvikle vores koncept på Malt og samtidig også på Neem og i Turbinehallen. Vi forventer, at du tager ejerskab og er vant til at arbejde effektivt og struktureret – også når der er travlt.

Som person er du...

Faglig stolt, engageret med høje krav og forventninger til dit eget produkt.

Vi søger en person som...

  • Er uddannet kok med flere års erfaring
  • Faglig stærk i køkkenet og kan bidrage til udviklingen af menuen i Malt
  • Har kørt både á la carte og selskaber
  • Har haft berøring med take-away (ikke et krav for at søge stilligen)
  • Har overblik – også i pressede situationer
  • Er beslutsom kombineret med gode samarbejdsevner
  • Tilpas tålmodig og villig til at lære fra sig og udvikle på vores elever
  • Er omstillingsparat
  • Er villig til at arbejde på alle vores lokationer
  • Er stærk i kommunikation
  • Har en praktisk og positiv tilgang til de mange forskelligartede opgaver
  • Har lyst til at indgå i en levende virksomhed med højt til loftet og til tider pressede deadlines samt kort reaktionstid

Om os...

Turbinehallen ApS er en virksomhed i konstant udvikling. Vi griber idéerne og løber afsted i højt tempo.

I skrivende stund består Turbinehallen ApS af Turbinehallen, Café johan r og MAESTRO Brasserie & Cocktails i Musikhuset Aarhus, Bumblebee Event samt MALT Restaurant & Lounge

Alt det praktiske...

Kørekort B er ønskværdigt

Ansættelsessamtaler afholdes løbende indtil den rette kandidat er fundet

Ansættelsesstart: Snarest muligt eller efter nærmere aftale

Løn: Efter aftale og kvalifikationer

Ansøgning samt CV sendes til Food & Beverage Manager Kim Hansen. Skriv ”kok Malt” i emnefeltet i mailen.

Har du spørgsmål til stillingen stillingen kontakt Kim Hansen på tlf. 25 48 70 71.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.