Som noget nyt udbyder FOF Kbh Omegn hensynstagende motion til mænd med følgegener fra operation (kræft eller lign) i Herlev Hospital Svømmehal. Derfor søger vi (helst en mandlig) fysioterapeut, psykomotorisk terapeut eller bevægelsespædagog, der kan undervise i bevægelse/træning i vand.
Herlev Hospital Svømmehal:
- tirsdag kl. 09.00-09.45
- tirsdag kl. 09.45-10.30
Holdbeskrivelse:
For mænd der har været igennem en operation eller kræftbehandling tilbyder vi skånsom motion i varmtvandsbassin. Dette hold tager hensyn til din situation og sikrer, at du får en effektiv men skånsom træning. Igennem øvelserne vil du få styrket, og genoptrænet muskler i primært brystet og ryggen, samt fjernet spændinger i kroppen. Ved at træne i varmt vand udnytter vi vandets bærende og sansestimulerende effekt. Vandet mindsker vægten du træner med og støtter op om de svage muskler. Ved at træne i varmt vand får mænd, der er opererede mulighed for at få en optimal genoptræning uden overbelastning.
Lønnen er pt. 286,59 pr. lektion + feriepenge.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fagkonsulent Gitte Vang Sørensen
Ansøgning med relevante bilag sendes til gitte@fof-taastrup.dk hurtigst muligt.