Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Margretheskolen søger lærere til I-klasserne

På grund af fortsat elevtilgang har vi brug for endnu to dygtige lærere til vores I-klasser. Stillingerne er på fuld tid og til fastansættelse senest pr. 1. marts 2021.

Hvem er vi? 
I-klasserne er en integreret del af Margretheskolen, en tosporet folkeskole i det naturskønne Gundsømagle, Roskilde kommune. Vi har et støt stigende elevantal, p.t. godt 400 dejlige børn og unge. Vi nyder stor opbakning fra elever, deres forældre og fra lokalsamfundet.

Vi er en dynamisk og traditionsrig arbejdsplads, hvor udvikling, ansvar og medindflydelse er nøgleord. Vi tør møde udfordringer på nye måder og altid med fokus på at tilbyde vores elever de bedste rammer og vilkår for læring, trivsel og dannelse. Vi er seriøse og ambitiøse omkring vores arbejde, men vi tager ikke os selv mere højtideligt end at her er plads til en uformel omgangstone og humor i hverdagen. Vi er gode til at arrangere sociale aktiviteter i fritiden, hvor alle er velkomne.

I klasserne
I-klasserne på Margretheskolen er et tilbud til normaltbegavede elever med opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelser og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Et skoletilbud, hvor den enkelte elev i størst muligt omfang udnytter sine læringspotentialer og hermed opnår optimal faglig, personlig og social udvikling.

Skoleudvikling i dette skoleår 
Vi har som skole fokus på fortsat udvikling af motiverende læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. I 20/21 indebærer dette blandt andet, at vi systematisk arbejder med co teaching i vores to-voksen ordning på alle årgange, udvikling af vores læringskonferencer, FF og UUV samt brug af uderummet i alle fag/på alle årgange.

På Margretheskolen arbejder vi hen imod certificering som UNICEF Rettighedsskole. Vores Rettighedsråd med elev-flertal har i år særligt fokus på at inddrage alle skolens elever omkring idéer til indretning af skolens udearealer, planlægge virtuelle samlinger samt skolens trivselsdag, der gennemføres i marts måned med overskriften ”Min skole – min ven”.

Vi ønsker, at du som vores kommende kollega  

  • er uddannet lærer
  • har efteruddannelse i og erfaring indenfor ADHD og autismepædagogik
  • er fagligt og didaktisk velfunderet 
  • indgår naturligt i værdiskabende relationer med både elever, forældre, kolleger og ledelse 
  • brænder for at bidrage til den fortsatte udvikling af I-klasserne sammen med hele Margretheskolen
  • er positiv, ambitiøs, nærværende, engageret, har et godt humør og aktivt kan bidrage til vores gode personalefællesskab.
  • Vi har brug for, at den ene af vores to nye kolleger har linjefag i dansk samt erfaring med at føre elever til eksamen i dansk.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi arbejder med fuld tilstedeværelse med mulighed for individuel aftale om at flekse op til fem timers forberedelse om ugen.
Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelser i Roskilde kommune indhentes børne- og straffeattest. 

Vil du vide mere? 
Du er velkommen til at kontakte os og høre nærmere om stillingen hos spec.pæd.konsulent Anita Mebus (PPR) 5070 4860 og skoleleder Lone Marker 2089 8587. 

Du kan læse mere om vores skole på hjemmesiden https://margrethe-skolen.aula.dk  

Det praktiske 
Der er ansøgningsfrist fredag den 22.1. kl. 10. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 26.1. fra kl. 12.30. Du hører fra os mandag den 25.1., hvis du bliver udvalgt til ansættelsessamtale. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.