Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Margretheskolen søger naturfaglig lærer

Vi søger en uddannet lærer med linjefag i natur/teknologi og geografi. Stillingen er på fuld tid og til fastansættelse senest pr. 1. december 2020.

Hvem er vi? 
Margretheskolen er en tosporet folkeskole i det naturskønne Gundsømagle, Roskilde Kommune. Vi har et støt stigende elevantal, p.t. 400 dejlige børn og unge. Vi nyder stor opbakning fra elever, deres forældre og fra lokalsamfundet.

Vi er en dynamisk og traditionsrig arbejdsplads, hvor udvikling, ansvar og medindflydelse er nøgleord. Vi tør møde udfordringer på nye måder og altid med fokus på at tilbyde vores elever de bedste rammer og vilkår for læring, trivsel og dannelse. Vi er seriøse og ambitiøse omkring vores arbejde, men vi tager ikke os selv mere højtideligt end at her er plads til en uformel omgangstone og humor i hverdagen. Vi er gode til at arrangere sociale aktiviteter i fritiden, hvor alle er velkomne.

Vi har netop taget imod specialklasser fra naboskolen, og klasserne vil fremover vil være en integreret del af Margretheskolen. Vi har inden for det seneste år indviet vores nye kantine, og pt pågår ombygning af musikfaciliteter i forbindelse med, at vi som skole er valgt til Musikmagnet i Roskilde nord.

Skoleudvikling i dette skoleår 
I Roskilde Kommune arbejder vi med afsæt i tre nøgleområder; Inkluderende og motiverende læringsmiljøer, professionelle læringsfællesskaber samt synliggørelse af læring og trivsel.

På Margretheskolen arbejder vi hen imod certificering som UNICEF Rettighedsskole. Vores Rettighedsråd med elev-flertal arrangerer aktiviteter for hele skolen, blandt andet Rettighedsuge, tryghedsvandring på skolen, fælles samlinger mm.

Vi har som skole fokus på fortsat udvikling af motiverende læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. I 20/21 indebærer dette blandt andet, at vi systematisk arbejder med co teaching på alle årgange, udvikling af vores læringskonferencer, FF og UUV samt brug af uderummet i alle fag/alle årgange.

Vi ønsker, at du som vores kommende kollega  

  • er uddannet lærer med linjefag i natur og teknologi samt geografi
  • indgår naturligt i værdiskabende relationer med både elever, forældre, kolleger og ledelse 
  • er fagligt og didaktisk velfunderet 
  • brænder for at bidrage til en i forvejen fantastisk folkeskole
  • er positiv, ambitiøs, nærværende, engageret, har et godt humør og aktivt kan bidrage til vores gode personalefællesskab. 
  • har interesse i og erfaring med arbejdet omkring elevråd 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelser i Roskilde kommune indhentes børne- og straffeattest. 

Vil du vide mere? 
Du er velkommen til at kontakte os og høre nærmere om stillingen og skolen hos viceskoleleder Peter Leinum Lind 4046 2688, pædagogisk leder Morten Nylander 4046 2736 eller skoleleder Lone Marker 2089 8587. 

Du kan læse mere om vores skole på hjemmeside https://margrethe-skolen.aula.dk/ 

Det praktiske 
Der er ansøgningsfrist onsdag den 21.10. kl. 12. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 27.10. i tidsrummet 15-19. Du hører fra os fredag den 23.10., hvis du bliver udvalgt til ansættelsessamtale. 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.