Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Mariehønen søger leder og ildsjæl

Brænder du for både ledelse og pædagogik? Er du god til at lade en positiv eksisterende kultur vokse og gro? Og kan du samtidig udfordre os? Så er det dig, vi står og mangler som leder af Mariehønen.

Om Mariehønen

Mariehønen er en del af Middelfart Friskole. Vi har eget forældreråd og både leder og forældrerådsformand har plads i skolens bestyrelse. Vi huser pt 27 glade børnehavebørn og 11 lige så friske vuggestuebørn. Vi er 8 ansatte, der alle brænder for vores arbejde.

Samarbejde og ligeværd

I det daglige arbejder personalet selvstændigt og ansvarligt med et solidt øje på børnenes behov og udvikling. Både i arbejdet med børnene, og i det kollegiale fællesskab, er der fokus på ligeværd, inddragelse, dialog og frem for alt: God tid til at børnene kan lege, dyrke venskaber og udvikle sig. Vi har omsorg, nærvær og anerkendelse som pædagogiske pejlemærker.

Dig som leder

Du er nysgerrig på vores eksisterende kultur, og er god til at sparre, stille spørgsmål og udfordre os. Det er en værdi for dig, at du som leder også har timer ”på gulvet” med børn, personale og forældre. Samtidig med et godt overblik, kan du se den enkelte medarbejder i flokken, drage omsorg og sætte rammer for kvalitativt pædagogisk arbejde. Som leder har du en kerneværdi omkring at være lyttende, inddragende og i dialog med dine samarbejdspartnere. Dit fokus er på at skabe gode rammer – både for personale, børn og forældre.

”Her skaber børn sig”

Sætningen siger meget om os, vores børnesyn, og den måde vi tænker læring og udvikling på. Vi er meget i proces, og starter al udvikling der, hvor den enkelte er. Alle skal kunne se sig i det værdifulde fællesskab, kunne være sig selv, og kunne være medskabere af den kultur, vi er fælles i. Samtidig er humor og humør centralt for os i alt, hvad vi gør. Vi vil rigtig gerne høre dit bidrag til, hvordan du forstår sætningen, når vi mødes.

Det praktiske

Stillingen er en fuldtidsstilling. Du er leder af både vuggestue og børnehave. 1/3 af din arbejdstid er ledelsestid. Den øvrige tid er afsat til ”tid på gulvet” med personalet. Dit ledelsesteam består af skoleleder Heller Jørgensen og vice- og SFO leder John S. Petersen. Du har plads i Mariehønens forældreråd, og sammen med forældrerådets formand indgår du også i skolens bestyrelse.

Send din ansøgning til: skoleleder@middelfartfriskole.dk inden 18.9 kl. 12. Samtalerne afholdes d. 05.10.2020 fra kl. 16.30 og frem. Vi håber, at du har lyst til at besøge os i Mariehønen i løbet af uge 39 eller 40, så vi har hilst på hinanden i lidt uformelle rammer. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.