Marjatta søger forstander til SampoVig i Store Heddinge

 

Voksencenteret SampoVig i Store Heddinge søger pr. 1. juni 2018 en ny forstander.

Voksencenteret SampoVig er en del af Marjatta, som er en selvejende institution for borgere med fysisk og psykisk udviklingshæmning, og der bor i alt knapt 140 voksne beboere samt 90 børn og unge. Marjatta består af et skolehjem, bo-enheder, værkstedstilbud og et uddannelses-center. Det pædagogiske arbejde indenfor Marjatta er baseret på Rudolf Steiners livsanskuelse.

SampoVig er en ud af i alt fire voksencentre indenfor Marjatta og har i dag 33 beboere i 5 bo-enheder samt 2 selvstændige lejligheder. Der er ca. 55 faste medarbejdere. På området er der et Aktivitetshus med en række tilknyttede værksteder.

Vi søger en stærk person, der kan samle og inspirere medarbejdere og beboere. Der vil blive lagt vægt på, at den rette person: 

  • har ledelses- og administrationserfaring
  • er uddannet pædagog med kendskab til Rudolf Steiners pædagogik
  • har erfaring med at arbejde med mennesker med gennemgribende og varige nedsat funktionsniveau
  • kan samle og inspirere medarbejdergruppen

Vi kan til gengæld tilbyde et spændende og afvekslende lederjob på en arbejdsplads med mange udfordringer.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og i forhold til reg­lerne om lokal løndannelse.

En mere detaljeret jobbeskrivelse kan ses på vores hjemmeside www.marjatta.dk.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte Leder af Marjatta Bernhard Schmitz på telefon 5651-7831.

Ansøgning sendes elektronisk til lejac@marjatta.dk og skal være fremsendt senest d. 18. marts 2018.

Første samtalerunde afholdes d. 5. og 6. april 2018. Anden samtale finder sted d. 16. april 2018.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:5. marts 2018

SFO-/pædagogisk leder søges til Trællerupskolen

Trællerup SFO

Roskilde
- Lejre Kommunes smukkest beliggende skole Trællerupskolen søger med start den 1. maj 2018 eller snarest derefter en dygtig, empatisk og udviklingsorienteret SFO- pædagogisk leder, der vil være med til at lede en velfungerende skole i lokalsamfundet...