Markeds- og kundechef

NCC’s vision er at forny sin branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.  Organisationen søger altid at se ud over det aktuelle projekt for at finde det overordnede perspektiv og bidrage til den sociale udvikling. De tænker Beyond Construction!  Som markeds- og kundechef får du en betydelig rolle i fortsat at realisere visionen samt strategien om at skabe lønsom vækst gennem market excellence, operational excellence og investment initiatives.

Det helt overordnede fokus i rollen er naturligvis at skabe grundlag for salg af gode og rentable projekter, hvor der er en solid kalibrering af projektets parametre og NCC’s forretningsmodel gennem opsøgende aktiviteter hos relevante beslutningstagere og interessenter og hvor NCC’s krav til fx økonomi, jura, CSR, etik og teknik er opfyldt. NCC har en særdeles udbygget salgsstyringsproces, som omfatter pipelinestyring, selektionskriterier, partnerkanaler, relation management og meget mere, som er et værdifuldt redskab for salgsorganisationen til at gå målrettet efter de mest interessante projekter.

Som markeds- og kundechef får du ansvaret for nybyggerier til private og offentlige bygherrer i den midtjyske region. Du bliver en del af et landsdækkende team inden for Kunder & Marked med reference til VP Market, Sales, Tender og Project Development (Martin Lund Knudsen). Du arbejder desuden tæt sammen med fantastisk dygtige backoffice funktioner samt de relevante produktionsenheder. Succeserne skabes i det tværgående samarbejde med stor grad af videndeling.

Dine hovedopgaver:

  • Løbende markedsovervågning i din region til identificering af kommende projekter
  • Deltage i relevante netværk, herunder udbygge dit personlige netværk
  • Pipelinekvalificering ud fra definerede kriterier
  • Proaktivt afdække sagernes karakter og relevans gennem kontakter til bygherrer og rådgivere
  • Afholde og facilitere kundemøder med fokus på rådgivning
  • Deltage aktivt i produktionens tilbudsstrategi
  • Gennemførende salg sammen med produktionen frem til kontrakt
  • Løbende koordinering med produktionsenhederne, som står for tilbudsgivning
  • Løbende samarbejde med specialister i backoffice funktionerne

Erfaren, kommerciel profil med ambitioner og integritet
Det forventes af dig, at du allerede er en succesfuld og erfaren kommerciel profil i branchen, hvor du kan se nogle spændende muligheder i at komme til at arbejde med de største og mest spændende projekter i regionen. Du kan have en baggrund fra entreprenørsiden, som bygherrerådgiver, som projektudvikler, ejendomsmægler eller lignende. Vigtigt er det, at du har en god indsigt i alle faserne i et projekt- og udbudsforløb, og at du kan rådgive kunderne troværdigt og engageret i de forskellige faser.

Som person er du opsøgende, initiativrig og med et stort drive. Du håndterer naturligt relationer på alle niveauer, hvor du fremstår troværdigt og tillidsvækkende med en god indsigt i salgets psykologi. Du indgår nemt i et tværorganisatorisk samarbejde, hvor du kan balancere de gode samarbejdsrelationer med inspiration, påvirkning og indflydelse.

Du tilbydes en spændende karriere i en af landets største bygge- og anlægsvirksomheder, hvor der bliver investeret i mennesker og udvikling. Som ny medarbejder tilbyder vi dig en veludviklet onboarding proces og adgang til et stort batteri af hjælpeværktøjer, så du kan blive en succes i din rolle.

Finder du jobbet interessant, vil vi meget gerne høre fra dig til en gensidigt uforpligtende dialog. Du kan kontakte executive researcher Linda Kviesgaard på telefon 2026 9981 (5. - 16. februar) eller chefkonsulent Lone Bryder på telefon 4032 5525 (fra den 19. februar). Alternativt kan du uploade ansøgning og CV, hvorefter vi vil kontakte dig. Referencenummer: DK-04649.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som en af landets største bygge- og anlægsvirksomheder er virksomheden med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og virksomheden lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. NCC prioriterer arbejdsmiljø og kvalitet højt, og de ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.

NCC Danmark A/S beskæftiger i dag ca. 2.500 medarbejdere inden for alle former for anlægs- og byggeopgaver. NCC Danmark A/S er en del af den nordiske entreprenørkoncern NCC AB. Se mere på www.ncc.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her