Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Markedsanalytiker - studentermedhjælper

Med tiltrædelse hurtigst muligt søger vi en studentermedhjælper til at varetage opgaver som markedsanalytiker i salgsafdelingen hos DMG MORI Danmark. Du kommer til at indgå i et lille, dynamisk team som sikrer vigtig salgsinformation til vores danske sælgere.   

Din nye arbejdsplads

Vi er en stor global virksomhed der producerer, sælger og servicerer højteknologiske dreje- og fræsemaskiner til b2b markedet, blandt andet til bil- og flyindustrien. Vi har afdelinger i 79 lande fordelt på 6 kontinenter med over 12.000 ansatte.

Du vil blive en del af DMG MORI Danmark som sammen med Sverige, Finland og Norge udgør DMG MORI Nordic. Hovedsædet for DMG MORI Nordic er i Sverige. Afdelingen i Danmark ligger i Fredericia, hvor vi er 20 ansatte og hvor du også skal arbejde.

Dit nye job

Du kommer til at spille en central rolle i opbygning og videre udvikling af specifik/relevant markeds know how som skal føre til brugbare leads i salgsafdelingen. Du indgår ikke i direkte salg til kunden, men som et vigtigt led i den samlede salgsproces hos DMG MORI Danmark. Dit vigtigste arbejdsværktøj til at sikre, at market know how fører til brugbare leads, er vores CRM system, som du får en vigtig rolle i at optimere og opdatere.

Du skal påregne en ugentligt arbejdstid på op til 15 timer – med gensidig fleksibilitet i eksamensperioder mm. Vi ser gerne at du fortsætter i studiejobbet under din kandidat. Lønniveauet aftales efter uddannelse/kvalifikationer.

Dine arbejdsopgaver

  • Afdække specifik markeds know how på det danske marked
  • Skabe brugbare leads som sælgerne kan agere ud fra
  • Vedligeholde informationerne i CRM systemet
  • Telefonisk kundekontakt

Dine faglige kompetencer

Vi forventer at du er ved at færdiggøre din bachelor indenfor relevante fagområder såsom erhvervsøkonomi – herunder markedsanalyse, lead generering, informationssystemer etc. og har planer om at fortsætte på relevant kandidatuddannelse.  

Herudover forventer vi at;

  • du kan arbejde struktureret
  • du kan arbejde analytisk
  • du kan tackle forandringer
  • du kan kommunikere ubesværet på dansk og engelsk – både skrift og tale

 Dine personlige kompetencer

Du er af natur ærlig og ansvarlig i din håndtering af arbejdsopgaverne samt omgang med kollegaer – du har mod på at bidrage med ny viden.

Herudover skal du;

  • være selvkørende
  • trives i komplekse sammenhænge
  • kunne holde mange bolde i luften
  • være en udpræget holdspiller
  • have naturlig flair for kundekontakt

Send din ansøgning med seneste karakterblad. Vi forventer at afholde samtale i uge 10 og forbeholder os retten til, at ansætte løbende såfremt den rette kandidat viser sig.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her