Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Markedskoordinator for jernbanegods

Er du klar til at samarbejde med kunder, partnere og kolleger og har du kompetencerne til at styrke samarbejdet i jernbanegodsbranchen?
 
Banedanmark ønsker at styrke samarbejdet i branchen med henblik på mere gods på banen. Med godsforordningen af 2010 er jernbanegodsområdet for alvor sat på den politiske dagsorden både nationalt og i EU. Derfor får vi brug for dig til at samle, koordinere og sørger for at tingene spiller. 
 
Spændende opgaver med udvikling af processer og handling bag ordene 
Du kommer til at arbejde med udviklingen af jernbanegods på banen og vores Godsstrategi. Som Koordinator vil du stå i spidsen for at drive arbejdet med at konkretisere og eksekvere Godsstrategien og samle branchen i arbejdet mod fælles mål. Du vil have en central rolle i Branchepanelet for jernbanegods, herunder planlægning af og opfølgning på møderne.
 
Du vil indgå i tæt samarbejde med Rail Freight Manageren og Key Account Manageren for Gods og være en del af vores Godsteam.  
 
En koordinator med sans for kundeorientering, proces og handling. 
Vi forestiller os at du har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad og gerne erfaring med jernbaneområdet. Du er vandt til at samarbejde med kunder og forstår at sætte dem i fokus.  
 
Du er typen, der tager ejerskab for at sikre, at processerne gennemføres på struktureret vis og med alle aktører involveret. Det gælder både på tværs af Banedanmark og i forhold til bl.a. Transport- Bolig- og Bygningsministeriet, jernbanevirksomheder og andre interessenter i banegodsbranchen. 
 
Du skal kunne arbejde selvstændigt og være god til at planlægge og strukturere dit arbejde. Vi lægger vægt på gode samarbejds- og kommunikationsevner 
 
Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for EU-samarbejde ligesom vi gerne ser, at du har kendskab til arbejdet i et Ministerie eller en styrelse. Det er meget vigtigt, at du har sans for kvalitetssikring af tekst- og talmateriale, og at du kommunikerer flydende i skrift og tale på dansk og engelsk. 
 
Af personlige kvaliteter ser vi gerne, at du har gennemslagskraft, en positiv tilgang og er en løsningsorienteret teamplayer med plads til humor.  
 
Løn 
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 
  
Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kundechef Hanne Bjørn. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler. 
 
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her