Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Marketingkonsulent - Barselsvikariat

mySupply er en virksomhed med stærke værdier omkring ansvarlighed, kvalitet, troværdighed, leverancesikkerhed og samarbejde. I det hele taget en professionel tilgang til løsning af opgaverne, hvor kunderne og deres behov er i højsædet.

Vi har skabt os en helt unik position på markedet for levering af rådgivning og løsninger til udveksling af elektroniske forretningsdokumenter og integrationer samt løsninger til professionelt indkøb. Vi arbejder med cloud-løsninger og de nyeste teknologier på området. Udover egne løsninger så sælger og implementerer vi også SAP Ariba løsninger.

Vi har været ansvarlig for udvikling, vedligehold og support af den danske NemHandel-infrastruktur for udveksling af elektronisk faktura, og vi deltager i udviklingen af den europæiske Peppol-infrastruktur og standarder.

Vores kundegruppe består af et bredt spekter af store og små virksomheder både indenfor den private og den offentlige sektor samt større udenlandske virksomheder.

Om dig

Vi søger en dygtig kommunikatør, der har erfaring med markedsføring, digital kommunikation og branding. Du skal varetage alle markedsføringsrelaterede arbejdsopgaver:

  • opdatere og vedligeholde hjemmesiden (wordpress)
  • udarbejde informativt materiale til branding
  • formidle nyheder og udsende pressemeddelelser
  • opdatere og vedligeholde SoMe-kanaler
  • planlægge content til kampagner, hjemmeside og sociale medier samt eksekvering heraf
  • andet forfaldende marketingarbejde

Vi forventer, at du tager et ansvar for egne opgaver, kan holde styr på deadlines og aktiviteter på samme tid og er en stærk initiativtager.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en 1-årige fuldtidsstilling på 37 timer, løn efter kvalifikationer, hvori der indgår pensionsordning med sundhedsforsikring og kritisk sygdom.

Tiltrædelse 14. september 2020.

Information og ansøgning

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rebecca Schou Kvejborg tlf. 96962161 eller Flemming Beltoft, tlf. 9696 2130.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.