Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Maskinbygger

Har du ambitioner om at arbejde i en international virksomhed, der udvikler avancerede løsninger til de store spillere i bl.a. fødevareindustrien? Og vil du være en del af en åben og positiv virksomhedskultur, hvor gode karrieremuligheder også kan rime på humor og godt fællesskab?
Så er du måske den nye medarbejder, som vi ønsker at byde velkommen hos Jorgensen Engineering...

Dine opgaver
Du får følgende fokusområder og arbejdsopgaver: Som en allround medarbejder, skal du opbygge primært vores rustfrie maskiner og anlæg både mekanisk og elektrisk og desuden måske have kendskab til styringer.

Din baggrund
Du har en teknisk/el-teknisk baggrund som rustfast klejnsmed, maskinbygger el. lign. med forståelse for og gerne erfaring med procesindustrien. Ideelt set har du flere års erfaring med montageopgaver indenfor fødevaremaskiner og gerne erfaring med rustfri tig svejsning, pneumatik, kabelmontage og kendskab til automation.
Jobbet er rettet til vores produktion, men vi ønsker gerne, at du har mod på noget rejseaktivitet og vil være med til at sætte vores anlæg op ude hos kunderne.

Det kunderelaterede og internationale miljø fordrer derfor gode kommunikative evner på dansk og engelsk, men også gerne på tysk.

Din profil
Du har god energi, humor og positivt sind.
Du er en engageret teamplayer i vores selvstyrende teams. Samtidig kan du arbejde selvstændigt og tage initiativ, og du er fleksibel og villig til eventuelt rejsearbejde. Desuden er du ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og har ordenssans i dit arbejde.

Du tilbydes
Du tilbydes en selvstændig stilling med store frihedsgrader, spændende udfordringer og faglige/personlige udviklingsmuligheder i en dynamisk og uformel virksomhedskultur med korte beslutningsveje.
Du skal arbejde sammen med engagerede kolleger i en åben og flot arkitektur i
Jorgensens domicil i Tietgenbyen i Odense.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.