Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Maskiningeniør

Til vores R&D funktion søger vi til snarlig tiltrædelse en maskiningeniør, der har erfaring med mekaniske CAD-systemer og får til opgave at udvikle konstruktioner til måleinstrumenter.

Jobbet

Som maskiningeniør indgår du i R&D funktionen og refererer direkte til Head of R&D. Du bliver en del af et team på 20 medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund lige fra fysikere, biologer og hardwareingeniører til softwareudviklere, der tilsammen har ansvaret for at udvikle ChemoMetec’s instrumenter og løsninger indenfor celletælling og analyse.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

- Udvikling af konstruktioner til måleinstrumenter og udstyr til test og produktion.

- Udarbejdelse af arbejdstegninger og kontakt til leverandører.

- Deltagelse i forefaldende opgaver i produktionen og QC.

Dine kvalifikationer

Du er nyuddannet civilingeniør eller diplomingeniør med relevant praktisk erfaring. Du har en solid mekanik-interesse og erfaring med mekaniske CAD-systemer (SolidWorks, Inventor, mm.). Kendskab til programmering (LabView, mm.), elektronik (sensorer, robotter, mm.), optik, samt erfaring med konstruktion i plast og mikrofluid-systemer vil være en fordel.

Du arbejder struktureret og selvstændigt, og forstår vigtigheden af at være et ansvarligt medlem af et team. Som person trives du med at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer både på tværs af faggrupper og afdelinger, og du deler gerne viden til gavn for dine kollegaer.

Vi tilbyder

ChemoMetec’s kultur er karakteriseret af uafhængige og dedikerede medarbejdere, som både udfordrer og understøtter hinanden i at skabe high-tech løsninger. Vi arbejder ofte i korte sprint for at afprøve ideerne på vejen til den endelige konstruktion. ChemoMetec er baseret på medarbejdere, som trives med at tage initiativ og ansvar – og som skaber resultater i fællesskab.

Vi har fleksibel arbejdstid og tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inklusive pension, sundhedsforsikring og frokostordning.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål angående stillingen kontakt venligst Head of R&D Søren Kjærulff på e-mail skj@chemometec.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.