Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Maskinmester/tekniker søges til Campus Service SUND, Driftsafdelingen for site Panum

Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet  
 
Københavns Universitet har afsluttet en række store nybyggerier, der har udvidet rammerne for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Samtidig sker der en løbende modernisering af den eksisterende bygningsmasse, med fokus på bl.a. laboratoriemoderniseringer. Tilsammen skaber det en moderne bygningsmasse, der understøtter fakultetets kerneydelse - at levere sunde og hensigtsmæssige faciliteter til vores forskere og studerende.  
 
Campus Service Sund er, med sine ca. 80 medarbejdere, en serviceorienteret driftsorganisation, som leverer fleksibel og pålidelig drift af fakultetets 7 lokaliteter og understøtter en effektiv styring af renoverings- og ombygningsprojekter, i tæt samarbejde med fakultetets ledelse og brugere.  
 
Driftsafdelingen for site Panum er del af Campus Service Sund. I en dynamisk og travl hverdag beskæftiger afdelingens maskinmestre, teknikere og håndværkere, som opererer på tværs af de mange komplicerede tekniske anlæg med at servicere vores kunder.  
 
Afdelingen har ansvar for, at daglig drift og vedligehold samt projekter på Panum, planlægges og gennemføres i tæt samarbejde med relevante interessenter - internt med egen driftsafdeling og fakultetets brugere, eksternt med Universitetets Campus Service CAS.  
 
Som maskinmester/tekniker vil du få ansvar for:  
• Optimering af samspillet i mellem daglig drift, CTS-overvågning, vedligeholdelsesplaner, energioptimering og anlægsdokumentation.  
• Deltage i tekniske projekter fra idé til aflevering, og sikre at afdelingsstandarder udarbejdes, implementeres, idriftsættes og forankres i den efterfølgende drift.  
• I projekterne sikre løbende brugerinddragelse og forestå koordinering mellem leverandører, brugere, teknisk afdeling og andre interessenter.  
• Være ankermand og endelig ansvarlig for commissioning af størres og mindre tekniske projekter.  
 
Faglige kompetencer:  
• Maskinmester, eller håndværker (vvs/el) med erfaring som driftsteknikker/projektleder  
• Solid teknisk og byggeteknisk forståelse og erfaring  
• Erfaring med komplekse systemer og sammenhænge  
• Kendskab til drift af laboratoriemiljøer og -funktioner  
• Erfaring med projektledelse i en politisk ledet organisation  
• Erfaring med bl.a. vand, varme, køl, CTS, ventilation, serverrum og højspændingsinstallationer  
 
Personlige kompetencer:  
• God til at kommunikere, såvel mundtligt som skriftligt, på dansk og på engelsk  
• Empatisk, lyttende og respektfuld i samarbejder  
• Analytisk, skarp og med godt overblik  
• Resultatorienteret og dedikeret afslutter for egne og andres opgaver  
• Positiv og med godt humør – også når hverdagen er travl  
 
Vi tilbyder:  
Et udfordrende og selvstændigt job med en tværfaglig og alsidig hverdag i et spændende miljø, hvor vi, med godt humør og engagement, arbejder med en blanding af drifts-, overvågnings- og vedligeholdelsesopgaver, samt diverse projekter, hvor kvalitet og rettidig omhu vægtes højt. Du vil får en stor kontaktflade til interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Panum er en fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på at der er en sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv – vi har mulighed for faglig og personlig udvikling gennem videre- og efteruddannelse, frugtordning, gratis parkering, motionsklub m.v.  
 
Løn og ansættelsesvilkår:  
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause. Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og Håndværkere i Staten eller Maskinmestre i Land. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kompetencer.  
 
Yderligere oplysninger:  
Kan fås ved kontakt til driftsleder Jesper Lyngsie på tlf. 29 13 17 37, e-mail jesper.lyngsie@sund.ku.dk    
 
Ansøgning mv:  
Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation elektronisk via Jobportalen (tryk på linket ”SØG STILLINGEN” nederst i opslaget). Ansøgningsfristen er den 20. februar 2018.  
 
Ansøgninger behandles løbende.  
 
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  
 
Yderligere oplysninger om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan fås på www.sund.ku.dk  
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her