Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Maskinoperatør

Emballageproducent Toppac A/S søger maskinoperatør til weekend.

Plastmager eller person med teknisk flair og gerne sprøjtestøbe erfaring, søges til produktion og fremstilling af plastemballage til vores weekend hold.

Toppac producerer innovativt sprøjtestøbt plastemballage til fødevareindustrien.

Vi er en virksomhed med 29 ansatte og med en produktion, som kører 24 timer i døgnet, 360 dage om året. Vores speciale er indenfor In-mould label produktion. Vores maskinpark er topmoderne og består af sprøjtestøbemaskiner og højteknologiske robotter.

Der er tale om et udfordrende job, hvor opgaverne spænder vidt, fra pakning af bægre og låg til opstilling og indkøring af maskiner og robotter. Du får masser af tekniske udfordringer i en central rolle med mulighed for selv at sætte dit eget præg på tingene.

Er du vores nye maskinoperatør på weekendholdet?

  • Maskinovervågning og drift af maskinerne.
  • Nedpakning af færdigproducerede varer.
  • Du skal have fokus på optimering og effektivisering.

Dine kvalifikationer:

  • Du er selvstændig, fleksibel og motiveret til et job med mange tekniske opgaver, som stiller store krav til dig både fagligt og personligt.
  • Du er uddannet plastmager eller har anden teknisk baggrund.
  • Kendskab til sprøjtestøbning vil være en fordel, men vi oplære gerne den rette person.

Vi kan tilbyde:

  • En stilling med stort ansvar, samt spændende perspektiv og muligheder i en dynamisk hverdag.
  • Weekend hold (2x12 timer) med gode arbejdsforhold og et inspirerende arbejdsmiljø.
  • Løn aftales ud fra kvalifikationer og kompetencer, og vi tilbyder pensionsordning, samt sundhedsforsikring

Har du lyst til at træde ind i en højautomatiseret branche, så vil vi gerne høre fra dig inden 26.04.18. Ansættelsessamtaler afholdes primo maj.

Interesserede bedes venligst henvende sig på mail til: jobformidling@randers.dk

HVEM ER VI?

Toppac A/S udvikler og producerer sprøjtestøbt plastemballage til fødevareindustrien med speciale i IML (In-Mould Labeling). Virksomheden blev etableret i 2002 af Søren Mark Andersen, og har hovedkontor og produktionsfaciliteter i Randers samt salgsafdelinger i Benelux og UK.

Toppac A/S’ udvikling og vækst er realiseret gennem en konstant fokus på produktudvikling af innovative emballageløsninger, baseret på kundernes behov. Vedvarende investeringer i state-of-the-art maskiner og den nyeste robotteknologi har været vigtige faktorer for virksomhedens succes, hvormed opnås stor fleksibilitet, konstant kvalitet og høj effektivitet. Toppac A/S er godkendt som leverandør efter fødevareindustriens høje standarder, og certificeret af Bureau Veritas efter BRC Global Standard, Issue 5 (High Hygiene audit level, Grade AA).

Toppac A/S er siden 2017 en del af Færch & Co Packaging, et datterselskab til Færch & Co Kapital under Færch Family Office i Holstebro.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her