Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Matchnings- og familieplejekonsulent til Børn og Unge

Brænder du for at gøre en forskel for udsatte børn og unge i Assens Kommune? Har du et godt kendskab til anbringelser på plejefamilie- og døgninstitutionsområdet? Er du stærk til at matche til plejefamilier og døgninstitutioner og god til mødet med plejefamilier og supervision? Så har vi et spændende job til dig!

Vi søger pr. 1. september 2020 en matchnings- og familieplejekonsulent til Børn og Unge. 

Hvem er vi

Vi er i Børn og Unge i gang med en spændende omstilling, hvor der ikke vil være en organisatorisk adskillelse af myndighed og udfører. Der skal arbejdes tæt sammen i små teams med både rådgivere og familieindsatspersoner. Vi arbejder med vores opgave og ikke min opgave og ud fra et perspektiv, hvor ingen fagfagligheder er vigtigere end andre. Familieplejekonsulenterne indgår i et tæt samarbejde med socialrådgiverne og andre fagfunktioner om opgaver på pleje- og anbringelsesområdet.

Vi er i gang med en faglig kvalificering af anbringelsesområdet, hvor udgangspunktet er rette indsats til rette tid og brug af indsatstrappen, og hvor vi ønsker at have stor fokus på netværk- og plejefamilieområdet. Men vi stiller også stiller høje krav til at finde det rigtige match med en plejefamilie eller et opholdssted ved at have et stort kendskab til dem, at besøge stederne og at være faglige skarpe på resultatet, så barnet og den unge får de bedste betingelser i livet.  

Vi er ambitiøse, når det gælder samarbejde og supervision, tæt støttende opstartsforløb for Assens Kommunes godt 80 plejefamilier og 100 plejeanbragte børn og i samarbejdet mellem plejefamilie, familieplejekonsulent og socialrådgiver. Her vil vi et tæt og konstruktivt samarbejde. Du vil derfor, ud over en tilknytning til dine kollegaer på familieplejekonsulentområdet, også blive knyttet til den tværgående administrative funktion på området i Børn og Unge.

Om jobbet

Dine opgaver vil blive at:

  • matche døgnpleje- og aflastningsfamilier samt opholdssteder til sårbare børn og unge i tæt samarbejde med socialrådgiveren og andre samarbejdsparter og have et godt overblik over mulighederne
  • supervisere plejefamilier, hvor der altid tages udgangspunkt i handleplanen
  • understøtte plejefamilien med et succesfuldt anbringelses- eller aflastningsforløb
  • undervise i det tæt opstøttende opstartsforløb for plejefamilier (TSOP)
  • rekruttere nye døgnpleje- og aflastningsfamilier
  • godkende netværksplejere i tæt samarbejde med socialrådgiveren
  • bidrage til fx status og opfølgningsmøder
  • sparre i forhold til de administrative opgaver på området.

Hvem er du

Vi forventer, at du: 

  • er socialfaglig eller pædagogisk uddannet med relevant efteruddannelse fx en supervisionsuddannelse
  • har erfaring fra området med sårbare børn, unge og deres familier og viden om nyere teori inden for området
  • er fagligt skarp i matchningsopgaverne og mål for anbringelsen
  • har erfaring med at supervisere
  • kan omsætte mål fra handleplanen til metode og hverdagspraksis i plejefamilien. 

Herudover er du:

  • en god kollega der bidraget til et godt arbejdsmiljø og til at udvikle den faglige og administrative praksis
  • ambitiøs og brænder for at løse opgaverne med barnet i centrum
  • anerkende og respektfuld i tilgangen til barnet, den unge, deres familie og plejefamilien
  • kan bevare overblikket og et god til at arbejdstilrettelægge
  • fleksibel, kompromissøgende og loyal i det tværfaglige samarbejde
  • visionær, dynamisk, udadvendt og robust
  • villig til at arbejde uden for normal arbejdstid til fx supervision, teamaftner eller kurser.

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. september 2020. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest. Straffeattesten skal du ved ansættelse selv indhente, hvilket du kan gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Brade Kreipke på telefon 64 74 64 04 eller afdelingsleder Trine Wittrup på telefon 64 74 64 41.

Ansættelsessamtaler afholdes den 6. juli 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.