Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Matematik og natur/ teknologilærer til Løsning Skole - barselsvikariat

Om jobbet

Vi søger en faglig kompetent og relationsstærk lærer, der kan undervise vores skønne elever på 1. og 2. årg. i hovedsageligt matematik, natur/ teknologi og gerne svømning.

Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid. Tiltrædelse 1. januar 2021.

Din profil

Vi forventer, at du:

  • Er læreruddannet med matematik og natur/teknologi på linje.
  • Er faglig velfunderet.
  • Kan udøve god klasserumsledelse.
  • Har en anerkendende tilgang til elever, forældre og kolleger.
  • Tager ansvar for elevernes læring og trivsel i et tæt, professionelt teamsamarbejde på vores 1. og 2. årgang.
  • Deltager aktivt i udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø på skolen.
  • Vil bidrage til fællesskabet med en positiv indstilling og et godt humør.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder dig:

  • En velfungerende skole med både erfarne og unge kolleger, der alle er klar til at byde dig velkommen i fællesskabet.
  • En skole, hvor der lægges vægt på faglig og social trivsel for alle.
  • En skole, der arbejder målrettet med udvikling af teamsamarbejdet som et professionelt læringsfællesskab.
  • En afdelingsopdelt skole, hvor afdelingslederen er tæt på, og hvor du har egen arbejdsplads og bærbar computer. Der er fleksible muligheder for tilrettelæggelse af arbejdstiden.
  • Et professionelt arbejdsmiljø med plads til visioner, humor og kreativitet.
  • En attraktiv sundhedsordning.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til skolen eller stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Wickie Jørgensen på tlf. 2490 4820.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med vedhæftet CV, uddannelsesbevis og relevante udtalelser senest den 24. november 2020.

Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 27. november 2020.

Om os

På Løsning Skole er vores vision, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. I hverdagen på skolen, er det værdierne Respekt, Engagement og Trivsel, der er vores fundament og pejlemærke.

Vi har ca. 400 elever i 0. - 9. årgang, heraf ca. 65 elever i skolens specialafdeling. Vi modtager elever fra Løsning skoledistrikt og tre fødeskoler; Korning, Ølsted og Øster Snede skoler.

Vi er profilskole for innovation og entreprenørskab, hvilket betyder, at vi målrettet arbejder for at styrke elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation og iværksætteri. I 2021 forventer vi en større renovering af indskoling og SFO, så lokalerne kan danne gode rammer om et godt og aktivt læringsmiljø.

Hedensted Kommune har i dette skoleår fået en ny skolepolitik, som vi skal til at implementere. Det er et spændende arbejde, som du kan glæde dig til at blive en del af.

Vi anvender Min Uddannelse i planlægning, afvikling og evaluering af undervisningen.

Løsning Skole ligger i Hedensted Kommune, der er en vækstorienteret landkommune, med fokus på forankring i de enkelte lokalsamfund. Vi vægter dialogen og det lokale initiativ højt. I Hedensted Kommune er borgerne derfor tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service.

Læs mere om os på vores hjemmeside www.loesning-skole.aula.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.