Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Matematiklærer og musik 1. årgang

Er du vores nye matematik, musik - og teammakker på 1. årgang?

Udviklingsorienteret skole søger en engageret og ambitiøs lærer pr. 1. februar 2021 til 1. årgang i vores Afdeling 1 0.-6. årgang

Holmegårdsskolen er beliggende i et villakvarter i Hvidovre nord. Skolen har 580 elever fordelt på 23 klasser fra 0. – 9. årgang, samt SFO fra 0.-3. årgang. Holmegårdsskolen har en stærk kompetencecenterprofil med dygtige og engagerede faglige vejledere – både indenfor faglighed og trivsel.

Vi tilbyder en udviklingsorienteret skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.

Høj faglighed, trivsel og inklusion er hovedoverskrifterne for vores værdigrundlag.

Skolens elevtal vil de kommende år vokse og skolen vil gå fra at være to-sporet til tre-sporet, hvorfor skolen udbygges henover skoleårene 20/21 og 21/22. Det forventes at skolen er færdig udbygget 1. august 2022.

Skolen har en engageret medarbejdergruppe, der er organiseret i årgangsteam i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi arbejder målrettet ud fra en digitaliseringsstrategi, der bl.a. betyder, at der vha. Google arbejdes kollaborativt omkring udvikling af læringsforløb med hjælp fra de faglige vejledere. Alle lærere modtager en Chromebook og det forventes, at man anvender GAfE (Google Apps for Education) i sin undervisning.

Vi søger en lærer til en fast stilling i team 1 til en hverdag sammen med dygtige kollegaer og søde børn.

Du skal være uddannet matematik- og musiklærer og have lyst til at indgå i et forpligtende læringsfællesskab med dine nye kollegaer i team 1 såvel som på resten af skolen. Musik vil også skulle varetages på 3. og 6. årgang samt på skolens valgfagshold.  Har du derudover også lyst til at undervise i engelsk og/eller idræt eller brænder du for teknologi, innovation og kreativitet vil det også være skønt.  Vi er meget åbne over for andre faginteresser, interesser generelt og mulige kombinationer.

I stillingen ligger også en kontaktlærerfunktion, hvorfor du sammen med teamet skal arbejde med klassens og årgangens trivsel – herunder også afholdelse af klassemøder – og det er af stor betydning, at du anskuer forældresamarbejde som en ressource i hverdagen.

Forventninger til vores nye lærer

  • Læreruddannet med linjefag i ovenstående fag eller med interesse for at efteruddanne dig.
  • Kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
  • Ambitiøs på elevernes vegne
  • Indtænker kreativitet, teknologi og innovation i undervisningen
  • Stærke menneskelige egenskaber: Lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kollegaer står med i hverdagen
  • Anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource
  • At du er motiveret og engageret i teamsamarbejdet og gerne med indblik i planlægning og organisering i årgangsundervisning.

Vi tilbyder:

  • En velfungerende skole i trygge rammer
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • En organisation der arbejder med ledelses- og kollegaobservationer, med henblik på refleksion over egen undervisningspraksis.
  • Et tæt internt samarbejde såvel som med eksterne samarbejdspartnere
  • Tilstedeværelse med mening, dvs. når man har undervisning, møder og fælles forberedelse

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.

Ansøgningsfrist den 10. december 2020 og samtaler forventes afholdt onsdag den 16. december 2020.

Du er meget velkommen til at kontakte faglig leder Magnus Ødum-Rasmussen, 6190 3501, fqh@hvidovre.dk for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside holmegaardsskolen.hvidovre.dk

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.