Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Matematiklærer til 1. årgang på Ellebjerg Skole

Vil du være lærer på en ambitiøs og uhøjtidelig skole med gode resultater, en skole hvor du virkelig kan gøre en forskel?  
 
Om os  
Ellebjerg Skole ligger i hjertet af det gamle Sydhavnen, og vores elever afspejler Sydhavnens dejlige mangfoldighed. Vi har rigtig gode resultater både i forhold til trivsel og undervisningseffekt.  
I løbet af de sidste par år er skolen blevet renoveret, og vi har nu moderne og indbydende rammer både inde og ude. Her er der plads til både faglighed, fællesskab og fantasi, som er nøgleordene for vores skole.  
Vi arbejder med at blive skoledistriktets naturlige og foretrukne skolevalg. Vi har dygtige og engagerede lærere og en skolebestyrelse, der bidrager aktivt til skolens udvikling.  
Vi er en af Københavns tre UNICEF-Rettighedsskoler, og Børnekonventionen danner ramme omkring hele skolens virksomhed.  
 
Dine kompetencer  
Du skal være uddannet lærer, gerne med matematik som linjefag.  
Vi forventer, at du både kan arbejde selvstændigt og tværfagligt, og at du har lyst til at sætte din viden i spil i forhold til kompetente kolleger med forskellige faglige baggrunde.  
Helt optimalt vil du gerne undervise i matematik og natur/teknik på 1. årgang, men der er mulighed for fleksibilitet.  
 
Vi forventer, at du  
  • er fagligt dygtig og ser læringsmål og elevfeedback som en naturlig del af din undervisning  
  • trives med et tæt teamsamarbejde på årgangen  
  • har gode relationskompetencer  
  • er engageret, kreativ og fagligt inspirerende  
  • er robust og skaber trivsel omkring dig  
  • trives i et kreativt, ambitiøst og uhøjtideligt miljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden og udvikler skolen i fællesskab  
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. april, eller hurtigst muligt herefter. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. 
 
Yderligere oplysninger  
Kig forbi skolens hjemmeside på www.ellebjergskole.kk.dk eller på facebook. På vores hjemmeside kan du bl.a. se skolens Grundlov og Kodeks for kommunikation og samarbejde.  
Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ann Koppel eller skoleleder Anne Graah på 3530 2450 for yderligere information.  
 
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 21. februar 2018
Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 8 og 9.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her