Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Matematiklærer til 7. årgang på Ellebjerg Skole

Brænder du for at undervise i matematik i udskolingen, og er du dygtig til klasseledelse? Vil du være lærer på en ambitiøs og uhøjtidelig skole med gode resultater, en skole hvor du virkelig kan gøre en forskel?

Om os

Ellebjerg Skole ligger i hjertet af det gamle Sydhavnen, og vores elever afspejler Sydhavnens dejlige mangfoldighed. Vi har rigtig gode resultater både i forhold til trivsel og undervisningseffekt.

Skolen er blevet renoveret, og vi har nu moderne og indbydende rammer både inde og ude. Her er der plads til både faglighed, fællesskab og fantasi, som er nøgleordene for vores skole.

Vi arbejder med at blive skoledistriktets naturlige og foretrukne skolevalg. Vi har dygtige og engagerede lærere og en aktiv skolebestyrelse, der bidrager aktivt til skolens udvikling.

Vi er en af Københavns UNICEF-Rettighedsskoler, og Børnekonventionen danner ramme omkring hele skolens virksomhed.

Dine kompetencer
Du skal være uddannet lærer med matematik som linjefag. Derudover ser vi også gerne, at du kan undervise i N/T. Hvis du også kan undervise i fransk eller tysk, er det helt fantastisk.

Vi forventer, at du både kan arbejde engageret, selvstændigt og tværfagligt, og at du har lyst til at sætte din viden i spil i forhold til kompetente kolleger med forskellige faglige baggrunde.

Om stillingen
Stillingen er på fuld tid, men vil du hellere arbejde 80 eller 90 %, er dette også en mulighed. Du får et skema på 7. årgang, og tanken er at du følger årgangen op i 8. og 9. klasse.

Vi forventer, at du

  • har gode relationskompetencer
  • er fagligt dygtig og ser læringsmål og elevfeedback som en naturlig del af din undervisning
  • trives med et tæt teamsamarbejde på årgangen
  • er engageret, kreativ og fagligt inspirerende
  • er robust og skaber trivsel omkring dig
  • trives i et kreativt og uhøjtideligt miljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden og udvikler skolen i fællesskab

Tiltrædelse den 1. november 2020. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Kig forbi skolens hjemmeside på ellebjergskole.aula.dk eller på www.facebook.com/ellebjergskole. På vores hjemmeside kan du bl.a. se skolens Grundlov m.m.

Du er også velkommen til at kontakte souschef Ann Koppel eller skoleleder Anne Graah på 3530 2450 for yderligere information.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 24. september 2020
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Ansættelsessamtalerne vil foregå i uge 40.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.