Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Matematiklærer til HTX og EUX

HANSENBERG Tekniske Gymnasium søger en kompetent matematiklærer – gerne med undervisningskompetence i fysik eller teknologi.

Jobbet
Du kommer til at bidrage aktivt til at styrke gymnasiets naturvidenskabelige profil i tæt samarbejde med engagerede kolleger. Gymnasiets elever er kendetegnet som ambitiøse og fagligt velfunderede, og ønsker samtidig et stærkt studie-/ungdomsmiljø. 

Ud over undervisningen på HTX varetager du og resten af lærerkollegiet også undervisningen af HANSENBERGs EUX-elever i de studierettede fag. EUX er et strategisk fokus på HANSENBERG med et klart mål om fortsat vækst i optagetallet.

Du får dygtige og kompetente kolleger og topmotiverede elever, der har valgt netop HANSENBERG Tekniske Gymnasium, fordi de her får den studentereksamen, der giver adgang til flest videregående uddannelser.

På gymnasiet arbejder vi tæt sammen. Vi har et velfungerende lærerværelse, hvor det er helt naturligt, at man hjælper hinanden. Aldersspredningen er stor, og nøgleordene er gensidig respekt, samarbejde og godt humør.

Din profil
Du er en dygtig formidler og tør sætte dig selv i spil i undervisningen. Du kan skabe tillidsfulde relationer til eleverne, samtidig med at du har et stort fagligt og pædagogisk engagement og overskud.

Det er et ultimativt krav, at du kan lide at arbejde med de unge mennesker, der har valgt at gå på vores gymnasium. De stiller høje krav til faglighed, læringsmiljø og studiemiljø.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse på kandidatniveau, fx cand.scient.
  • er fuldt fortrolig med brugen af digitale medier og programmer.

Har du undervisningserfaring og evt. pædagogikum, er det naturligvis et plus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på fuld tid efter gældende overenskomst mellem de forhandlingsberettigede organisationer. Der er mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Pensionsordning betalt af skolen. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.

Tiltrædelse den 1. januar 2021. Stillingen er tidsbegrænset indtil den 30. juni 2021.

Sådan søger du
Du søger via HANSENBERGs hjemmeside www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV sammen med alle relevante eksamensbeviser senest mandag den 23. november 2020 kl. 8.00. Samtaler gennemføres løbende og senest torsdag den 26. november 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Carsten Schmidt på 5135 8943 eller cas@hansenberg.dk.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen, uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


HANSENBERG er en moderne erhvervsskole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, EUX samt forskellige studieretninger på HANSENBERG Tekniske Gymnasium. Hvert år vælger mere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG i kortere eller længere uddannelses­forløb. Skolens mission er at skabe lærelyst og give studie- og erhvervskompetence. Fokus er derfor rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse. 

HANSENBERGs vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.

Som medarbejder får du mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af fællesskabet på HANSENBERG med flere end 250 kolleger på vores 3 adresser i Kolding.

HANSENBERG Tekniske Gymnasium er et gymnasium, hvor skolekulturen er præget af høj faglighed, tværfagligt samarbejde i teams og praktiske projekter i skolens eksperimentarium, XHOUSE. Læs mere på www.hbgym.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.