Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Matematiklærer til indskolingen på Utterslev Skole

Vi søger en lærer med linjefag i matematik til vores indskoling. Har du derudover linjefag i idræt og måske N&T eller musik, vil disse fag også passe i den profil vi efterspørger.

Utterslev Skole er en skole med et stærkt naturfagligt fokus, hvor naturfaglige læreprocesser ligger til grund for elevernes læring.

Vi er en teambaseret og udviklingsorienteret skole, som arbejder med fleksible skemaer. Teamsamarbejdet, med kerneopgaven i fokus, er et vigtigt omdrejningspunkt i dagligdagen. Samarbejdet er præget af en løsningsorienteret og proaktiv tilgang, hvor du sammen med dit team navigerer i en fleksibel og omskiftelig skolehverdag, hele tiden med børnenes trivsel og læring for øje.

Hos os er mangfoldighed en styrke. Forskningen fortæller os, at ca. 35% flersprogede børn på en skole er optimal for en vellykket inklusionsproces. Det har Utterslev Skole lige præcis! Mangfoldigheden er afsættet for de lærende fællesskaber, der sætter rammen for elevernes læring, dannelse og udvikling.

92 % af skoledistriktets børn går på skolen og ud over dette store tilvalg, er forældregruppen også meget engageret, støttende og samarbejdende.

Utterslev Skole er 3-4 sporet med 860 elever, 62 lærere og 16 skolepædagoger.

I disse år har vi fokus på udvikling af inkluderende læringsmiljøer, hvilket i øjeblikket bl.a. betyder vi arbejder med et fælles inkluderende mindset, barnets perspektiv og dertilhørende sprog.

Du skal være læreruddannet og meget gerne have erfaring med aldersgruppen.

Vi tilbyder en fast stilling på fuld tid med start den 1. august 2020 eller snarest derefter.

Dine personlige kompetencer er kendetegnet ved:

  • Du har indsigt og vilje til at styrke børns faglighed og sociale kompetencer
  • Du har fokus på pædagogisk relationsarbejde og har lyst til at løfte folkeskolens inklusionsopgave
  • Du kan skabe tydelige og trygge rammer for børn
  • Du inddrager eleverne, så de oplever medbestemmelse
  • Du er engageret i at udvikle din og teamets faglighed
  • Du ser vigtigheden i et tæt forældresamarbejde  
  • Du er engageret i omverdenen
  • Du er en ildsjæl, der er parat til at udvikle en skole med en høj faglig profil

På Utterslev Skole arbejder vi med fleksibel tilstedeværelse indenfor den gældende aftale for lærere i København. Der er teamarbejdspladser til deling i et lokale sammen med dine nærmeste kolleger. Du har mulighed for at låne en bærbar computer.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for lærere i Københavns Kommune. 
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved evt. ansættelse. Desuden skal ansøger være opmærksom på, at Københavns Kommune har indført røgfri skoletid fra den 1. januar 2019.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger på skolens hjemmeside www.utterslevskole.dk og hos souschef Mikkel Kirkegaard på 3366 9200.

Hvis du vil søge en stilling hos os, bedes du, sammen med en kort og motiveret ansøgning, vedhæfte CV og uddannelsesbeviser samt relevante udtalelser.

Søg via nedenstående link senest fredag den 7. august 2020
Samtaler vil finde sted i uge 33


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.