Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Matematikvejleder til Smidstrup- Skærup Skole

Matematikvejleder til Smidstrup- Skærup Skole 
 
”You can do anything, but not everything” – David Allen  
 
Smidstrup- Skærup Skole søger med tiltrædelse 1. august 2018 en matematikvejleder som, med David Allens ord, ikke er bange for at springe ud i nye opgaver og samarbejde med kolleger og ledelse om at skabe den røde tråd i matematikundervisningen fra 0. til 9. årgang.   
 
Om jobbet 
Som skole møder vi forældre, elever og hinanden på skolen med positive forventninger. Vi er PALS-skole og vores skole er bygget op omkring de tre værdier: 
 
  • Respekt 
  • Omsorg 
  • Ansvar 
 
Det er tre værdier der omkredser de positive forventninger vi har til hinanden på skolen, som samtidig er udtrykt på skolens forventningstavler.  
 
Du er som skolens matematikvejleder garanteret et skema, hvor de naturvidenskabelig fag er din spidskompetence. Du oplever, at du ikke står alene med ansvaret med at skabe den røde tråd i matematikundervisningen på skolen. Din nærmeste samarbejdspartner i ledelsen er skolelederen, som du mødes fast med – for at drøfte retning og problemstillinger. Endvidere er du godt støttet af dine kolleger, som alle brænder for at udvikle deres matematikundervisning. I Vejle Kommune er der vedtaget en matematikstrategi, som er omdrejningspunktet for indsatsen i matematikundervisningen de kommende år. Se mere om strategien på vedhæftede link: 
 
 
Du er fast medlem af udskolings- eller mellemtrinsteamet, hvor du også er kontaktlærer. I mødet med elever, forældre og kolleger er du dygtig til at kommunikere på en venlig og engageret måde i hverdagen. Du har samtidig et godt humør og kan godt finde på at drille dine kolleger eller skolelederen når du sidder til det ugentlige morgenmøde i teamet. Din arbejdsplads er overfor personalerummet, hvor du nyder at komme. Ind imellem kan du høre et højt grin derinde fra – og ofte er du inde i personalerummet for at vende en tanke du lige har fået. Du oplever en meget uformel tone blandt dine kolleger og i ledelsen, som gør det let at snakke om de ting som også er vanskelige. Dine arbejdsopgaver spænder vidt, og der er altid mulighed for sparring fra dit team eller ledelsen. Har du gode ideér til nye måder at gøre tingene på, oplever du kolleger som ikke er bange for at prøve at gøre tingene på en anden måde.  
 
Vi forventer af dig 
  • At du kan undervise i naturfaglige fag også gerne fysik. 
  • At du er matematikvejleder eller gerne uddannes til det.  
  • At du har faglige ambitioner.  
  • At du gerne vil arbejde med forandringer. 
  • At du møder hverdagen med positive forventninger. 
 
Vi tilbyder dig 
 
  • Et enestående personale-fællesskab (vi har netop igen opnået et meget flot resultat i den kommunale trivselsmåling). 
  • En ledelse som er tæt på. 
  • Fleksible løsninger i hverdagen. 
  • En skole som bygger på dialog. 
  • En mentor, som kan hjælpe dig i din hverdag.  
  • Et ugentlig teammøde. 
  • Et ugentlig morgenmøde med din nærmeste leder. 

Ansættelsesvilkår 
Løn efter overenskomst og regler for lokal løndannelse.  

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. 
 
Om os 
  • Vi har 315 elever fra 0.-9. årg. fordelt på 14 aldersblandede planeter (klasser).  
  • Vi er 22 lærere og 9 pædagoger, der samarbejder i selvstyrende teams med hver deres faseteamkoordinator. 
  • Vi prioriterer medarbejdernes og elevernes trivsel højt.  
Breaking news om Smidstrup- Skærup Skole 
 
Artikel om trivsel på Smidstrup- Skærup Skole fra fagbladet Folkeskolen 
 
Beskrivelse af skolen 
 
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Lance Luscombe på tlf. 23 74 55 95. 
 
Du kan læse mere om os på www.smidstrup-skole.dk 
 
Ansøgningsfrist 
Vi skal have din ansøgning senest fredag 20. april 2018. Du bedes ansøge online. Der er rundvisning på skolen onsdag 11. april 2018 kl. 17.00-18.00 (tilmelding på 23 74 55 95/76 81 40 20). Vi har ansættelsessamtaler onsdag 25. april 2018.  
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her