Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Materielgården søger faglært gartnerkollega

Vi søger ny kollega til en fast stilling på vores gartnersatellit Hedegården i Roskilde øst. Fokus er vedligeholdelse af grønne områder, herunder institutioner og skoler.  

Vi tilbyder dig 

  • at blive en del af vores velfungerende, ambitiøse og fagligt dygtige team
  • alsidigt arbejde i al slags vejr
  • en arbejdsplads med 11 åbne, hjælpsomme og stabile kolleger
  • faglig udvikling med efteruddannelse, sidemandsoplæring og elever tilknyttet
  • gode ansættelsesvilkår i en 37 timers ansættelse
  • at være med til at løse en vigtig samfundsopgave i kommunen

Vi forventer at du:

  • er uddannet anlægsgartner
  • har bred erfaring
  • er god til at arbejde selvstændigt
  • byder aktivt ind med dine gode ideer til forbedringer og forandring
  • deler ud af din viden og sparrer med kolleger, herunder er klar til at oplære elever
  • har blik for kvalitet og detalje
  • er god til at prioritere og strukturere din arbejdsuge
  • er initiativrig og god til at skabe og bevare overblik
  • har som minimum kørekort til bil (kategori B) – og trailerkort, eller er villig til at tage det
  • kan møde inden for maksimalt 45 minutter til deltagelse i vintertjenesten
  • kan anvende IT på brugerniveau

Endvidere skal du naturligvis have gode samarbejdsevner og være fleksibel, service-minded, fuld af godt humør og kunne fokusere på muligheder og løsninger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen i henhold til overenskomst efter forhandling i forhold til din erfaring. Lønnen forhandles igen efter 2 måneders ansættelse, med tilbagevirkende kraft fra ansættelsestidspunktet.

Ansættelse snarest – dog senest 1. maj. Ansættelsessted bliver Materielgården, Roskilde Kommune, med dagligt mødested på Hedegården i det østlige Roskilde.

Ansøgningsfrist 18. marts. Samtaler afholdes d. 25. marts.

Du skal søge elektronisk via "Søg stillingen"

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til gartnerformand Frank Hansen (Hedegården): 3084 1577, eller driftschef Carsten Leth: tlf. 4631 3750.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.