Vi søger ny kollega til en fast stilling på vores gartnersatellit Hedegården i Roskilde øst. Fokus er vedligeholdelse af grønne områder, herunder institutioner og skoler.
Vi tilbyder dig
- at blive en del af vores velfungerende, ambitiøse og fagligt dygtige team
- alsidigt arbejde i al slags vejr
- en arbejdsplads med 11 åbne, hjælpsomme og stabile kolleger
- faglig udvikling med efteruddannelse, sidemandsoplæring og elever tilknyttet
- gode ansættelsesvilkår i en 37 timers ansættelse
- at være med til at løse en vigtig samfundsopgave i kommunen
Vi forventer at du:
- er uddannet anlægsgartner
- har bred erfaring
- er god til at arbejde selvstændigt
- byder aktivt ind med dine gode ideer til forbedringer og forandring
- deler ud af din viden og sparrer med kolleger, herunder er klar til at oplære elever
- har blik for kvalitet og detalje
- er god til at prioritere og strukturere din arbejdsuge
- er initiativrig og god til at skabe og bevare overblik
- har som minimum kørekort til bil (kategori B) – og trailerkort, eller er villig til at tage det
- kan møde inden for maksimalt 45 minutter til deltagelse i vintertjenesten
- kan anvende IT på brugerniveau
Endvidere skal du naturligvis have gode samarbejdsevner og være fleksibel, service-minded, fuld af godt humør og kunne fokusere på muligheder og løsninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen i henhold til overenskomst efter forhandling i forhold til din erfaring. Lønnen forhandles igen efter 2 måneders ansættelse, med tilbagevirkende kraft fra ansættelsestidspunktet.
Ansættelse snarest – dog senest 1. maj. Ansættelsessted bliver Materielgården, Roskilde Kommune, med dagligt mødested på Hedegården i det østlige Roskilde.
Ansøgningsfrist 18. marts. Samtaler afholdes d. 25. marts.
Du skal søge elektronisk via "Søg stillingen"
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til gartnerformand Frank Hansen (Hedegården): 3084 1577, eller driftschef Carsten Leth: tlf. 4631 3750.