Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder med fokus på lærlingeforhold

Kendskab til arbejds- og lærlingeklausul

Helsingør Kommune søger en medarbejder med fokus på lærlingeforhold

Helsingør Kommune søger en ny kollega til at være en del af vores arbejdsfamilie. Du bliver en del af et område med – ud over dig - 8 dygtige medarbejdere, der til dagligt arbejder bredt med udbudsprocesser, kontrakter, compliance og efterlevelse af klausuler.

Udbud og Indkøb har til opgave dels at sikre, at udbudslovgivningen overholdes og dels at kommunen indkøber varer og tjenesteydelser til den rigtige pris og kvalitet. Dertil kommer, at de krav, som bliver stillet i kommunens kontrakter, overholdes.

Jobbet
Du tilbydes et udfordrende og afvekslende job, hvor du vil få selvstændige og alsidige opgaver allerede fra start. Arbejdsmiljøet er præget af en travl hverdag med spændende opgaver af høj faglighed i en afdeling, hvor vi fokuserer på godt arbejdsmiljø og hensyntagen til, at alle skal have en sund balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Stillingen er placeret i Udbud og Indkøb med reference til områdelederen. Udbud og Indkøb er organisatorisk placeret med eget område direkte under centerchefen for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation.

Arbejdsopgaverne er varierede, dog med vægt på det opdrag, som omfatter leverandørernes efterlevelse af kommunens arbejds- og lærlingeklausul. Byrådet har et ønske om, at kommunens leverandører påtager sig et socialt ansvar i form af at sikre, at der oprettes de nødvendige uddannelsespladser til lærlinge. Din opgave vil være at sikre, at klausulen overholdes. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvorfor du i høj grad vil have mulighed for at forme arbejdsopgaver og påvirke de tilgange til løsning, som du tænker skal anvendes. Dette i tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og kollegaer i Udbud og Indkøb. Foruden det arbejde, der ligger i lærlingeklausulen, vil du medvirke til at understøtte resten af afdelingen med andre opgaver såsom support af e-handel, udarbejdelse af nyheder, input til ledelsesinformationssystemet mv.

Om dig:
Vi ser gerne, at du har kendskab til arbejdsmarkedets processer og sammensætning herunder forholdende omkring AUB ordningen. Stillingen indebærer, at man selv skal være opsøgende og lidt af en detektiv, idet fakta ikke nødvendigvis er nemt at skaffe og rigtige resultater ikke kommer af sig selv.
Hovedopgaverne kan således sammenfattes som følger:

  • Sikre at lærlingeklausulen overholdes af kommunens leverandører, både ved skrivebordskontrol og udgående kontrol
  • Give generel rådgivning til interessenter og brugere på lærlingeområdet
  • Supportere e-handel via kommunens indkøbssystem
  • Formidle information omkring compliance til koncernledelsen
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har gerne erfaring fra en politisk organisation, gerne fra en kommune.
Som person er du udadvendt og en naturlig netværker med gode samarbejdsevner. Du er en naturlig ”undersøger”, som gerne bruger en time ekstra på at skaffe de rigtige informationer og ”komme til bunds i sagen”. Du er en god kommunikator/formidler, og du finder motivation i en rolle som projektleder for dit helt eget område. Endelig forstår og trives du med, at der kan være behov for løsning af opgaver, der dels ligger udenfor din vanlige sfære og dels kæver hurtig handling.
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist:
Er fredag d. 23. oktober 2020. Samtaler forventes gennemført mandag den 26.oktober og onsdag den 28.oktober 2020.
Hvis du ønsker yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Niels Frederik Dahl-Hansen på tlf.: 25 31 22 47 eller på mail: ndh11@helsingor.dk

Virksomheden
Du kan læse mere om Helsingør Kommune på www.helsingorkommune.dk eller se mere om området på www.kysten.dk.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.