Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder med solid viden om angst søges til nyoprettet projektstilling

Ringsted Kommune har fået midler til at etablere en indsats, der skal hjælpe børn og unge, der er så svært plaget af angst, at dette griber forstyrrende ind i barnets og familiens hverdag.
Målgruppen er 9-16 årige, som ikke kan få den rette hjælp i kommunens ordinære tilbud.

Om Familiehuset
Familiehuset huser 26 medarbejdere, fordelt på 3 teams: et støtte– kontaktpædagog team, et psykologteam og et familieterapeutteam. I Familiehuset er vi optaget af at hjælpe familier i udsatte positioner til et mindre sårbart sted at stå gennem koordinerede og helhedsorienterede indsatser.

Opgaverne i Familiehuset kommer fra kommunens Børne- og Familierådgivning samt Ungeenheden. Familiehuset samarbejder derfor med kommunens rådgivere.
I Ringsted Kommune arbejder vi med tidlig opsporing ud fra Ringsteds Udviklingsmodel - i et systemisk perspektiv. Familiehusets medarbejdere samarbejder dermed også med kommunens daginstitutioner og skoler.

Om jobbet
Samtalerne kan både være individuelle, med hele eller dele af familien, samt i gruppeforløb. Vi arbejder terapeutisk samt med rådgivning og vejledning – både i Familiehuset og i familierne.
Indsatsen tilrettelægges individuelt, i samspil med familierne og evt. deres socialrådgivere.

Stillingen er på 37 timer med start den 1. august 2020 og er som udgangspunkt en 3-årig projektansættelse. Efter første år skal indsatsen evalueres.

Dine opgaver

  • Behandlings-, samtale- og afklaringsforløb med familier i udsatte positioner.
  • At deltage i relevante interne og eksterne møder vedrørende familien.
  • At følge op på handleplaner med skriftlige statusrapporter.
  • At deltage i udviklings- og uddannelsesaktiviteter.

Din professionelle profil

  • Psykolog eller anden relevant uddannelse
  • Særlig interesse for børn, unge og familier
  • Faglige kvalifikationer samt erfaring inden for samtaler med familier i udsatte positioner
  • Har tværfaglige samarbejdskompetencer.
  • Har evne til at observere, beskrive og reflektere over egen og andres praksis.
  • Rummelig og nysgerrig med et ressourceorienteret helhedssyn.
  • Du kan handle proaktivt, selvstændigt og er robust
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstidens tilrettelæggelse
  • Grundlæggende kendskab til kognitiv adfærdsterapi
  • Det er et plus, men ikke et krav, at have gjort sig erfaringer med metakognitiv terapi
  • Evt. erfaring fra ansættelse i kommunale tilbud
  • Fordel med viden om autisme

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Ansøgning sendes via knappen "Send ansøgning".

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.