Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til Campingplads

 

Medarbejder til reception på campingplads i Hundige

Er du vores nye smilende sommerreceptionist, der kan levere solskin over disken og give vores gæster følelsen af at være velkomne i det danske sommerland?

Jobbeskrivelse

Dit job består primært i, at servicere gæster, booke gæster ind og ud, samt booke gæsters fremtidige ophold, telefonservicering samt visitering af hytter ved afrejse. Derudover er der almene forefaldende opgaver, der får campingpladsen og udenomsarealerne til at fremstå ordentlig og giver de perfekte rammer om vores gæsters ophold. Du vil få en grundig oplæring i campingpladsens bookingsystem, arbejdsgange og -opgaver.

Arbejdstider

Tiltrædelse snarest. Vagtplan udarbejdes i samarbejde med de øvrige medarbejdere i receptionen. Receptionen er åben fra 8.00 til 21.00 alle ugens dage i højsæsonen.  Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 15. september.  Lønnen er efter kvalifikationer.

Om virksomheden

Hundige Strand Familiecamping er Danmarks ældste campingplads, og vi havde 90 års jubilæum i 2016. Vores gæster kommer fra hele verden og er fortrinsvis interesseret i at besøge København, og nyder fordelen i, at kunne trække sig tilbage til de rolige og smukke omgivelser med grill, strand, dyr og legeplads, efter en hektisk dag i byen.

Vi er ca. 10 medarbejdere i højsæsonen, hvis vigtigste opgave er at give vores gæster en positiv ferieoplevelse, med et højt serviceniveau. Vores gæster skal fra første færd opleve at blive taget imod med smil og hjælpsomhed, og mærke den helt specielle familiære stemning, der hersker på pladsen. Flere af medarbejderne er selv campister og lever og ånder for campist-livet og går meget op i, at skabe de bedste rammer om en god ferie for gæsterne. Alt sammen i en hyggelig stemning og uformel omgangstone.

Om Dig

Ud over dansk, skal du som minimum kunne flydende engelsk, både mundligt og skriftligt. Det er bestemt en fordel, hvis du også behersker mindst ét andet relevant europæisk fremmedsprog.

Måske læser du på en af turismeuddannelserne eller har erfaring fra turistbranchen. Alternativt har du arbejdet i andre servicefag, der gør dig udadvendt og ansvarsbevidst, god til at omgås forskellige slags mennesker med et smil.  Du er grundig, har et højt serviceniveau og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Du skal have mod på - og evnen til - at håndtere de forskelligartede situationer, der opstår når mange mennesker og nationaliteter, med forskellige forventninger skal have en positiv ferieoplevelse. Vi forventer, at du har overskuddet til at levere det ekstra og kan træffe selvstændige beslutninger.

Send din motiverede ansøgning til: info@hsfc.dk att.: Thomas Petersen (lejrchef), gerne med vellignende foto.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her