Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til Datacenter Management i infrastruktur team i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse

Har du erfaring med drift og vedligehold af hardware og netværk? Har du kendskab til kabling og såvel fysisk som software baseret håndtering af hardware, firmware og administrationsværktøjer? Så er det måske dig, vi søger som medarbejder til administration og vedligehold af vores datacentre.  
 
Du vil komme til at arbejde både i remote og i de fysiske datacentre, placeret i Københavnsområdet.  
Administration, drift, vedligehold af de platforme, netværk og applikationer, der driftes i vores datacentre, bliver en del af dit arbejde, og dine kolleger bliver et engageret og specialiseret infrastruktur team som supporterer vores projekter, DevOps og brugerne. 
 
Dine arbejdsopgaver som medarbejder til Datacenter Management og vores forventninger til dig 
Sammen med ca. 20 engagerede kolleger i Infrastruktur kontoret får du medansvaret for drift og tekniske leverancer af vores backoffice- og serverprodukter, kommunikationsteknologier og infrastruktur. Vi håndterer komplekse systemopgaver, foretager proaktive problemløsninger og sikrer best practice design, sikkerhed og performance. Infrastruktur kontoret har ansvaret for den tekniske infrastruktur på vores interne platforme og leverer desuden viden og løsninger til udviklingsprojekter og leverandør integrationer. 
 
Du bliver en del af et Infrastruktur-team med engagerede og dygtige kolleger og en god og imødekommende stemning. I teamet får du ansvar og en selvstændig rolle med administration, drift og vedligehold af hardware, firmware, kabling mm. i vores datacentre. 
Hverdagen er varieret, og du vil løbende blive involveret i et bredt spektrum af større og mindre opgaver, hvor både dine personlige og dine faglige kompetencer kommer i spil. 
Du får et tæt samarbejde med en række interne it-specialister. Du vil desuden få en bred kontaktflade med Infrastruktur teams, leverandører m.m.    
 
Du trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med dit team. Som person er du god til at kommunikere og kan lide at skabe relationer. Du er struktureret, følger op, er god til planlægning og trives med mange bolde i luften. Du motiveres af at have ansvar og kan håndtere mange typer opgaver på samme tid.    
  
Drift- og Udviklingscenter – din afdeling 
Drift- og udviklingscenteret er en del af den fremtidige Udviklings- og forenklingsstyrelse, med adresse i København. Drift- og udviklingscenteret leverer it-løsninger på tværs af det nuværende SKAT, og de fremtidige styrelser under Skatteministeriet. Derudover løser Drift- og udviklingscenteret mange forskellige opgaver for at understøtte styrelsens strategiske fokus om sammenhængende it-løsninger af høj kvalitet og omkostningseffektive it-løsninger, herunder drift, overvågning og vedligehold af hjemtagne forretningsapplikationer. 
 
Ansøgning og kontakt 
Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 4. marts 2018. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Leif Schandorph på 40712518 eller Berkan Tanatar 72370748.   
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  
 
Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. 
Dit arbejdssted vil indtil videre være Kalvebod Brygge 35, 1560 København V. På sigt vil arbejdsstedet skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 
 
Udviklings- og forenklingsstyrelsen 
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  
 
Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at skatteforvaltningen understøttes af driftssikker og fremtidsparat it. Styrelsen forventes bemandet med ca. 900-1.100 medarbejdere og får kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på http://www.fra1til7.dk. ;
 
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her