Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til demensholdet I Odsherred Kommunes demensindsats

Vi søger en ny, erfaren medarbejder på demensområdet. Demensindsatsens demenshold, består af tre medarbejdere, der er med til at bygge bro i situationer, hvor der er særligt komplekse forhold omkring et demensforløb. Det er en udekørende funktion, hvor du i tæt samarbejde med demenskonsulenterne og din teamleder, er med til at tilrettelægge din tid, i forhold til de borgere du er tilknyttet.

  • Du skal kunne lide at arbejde i komplekse processer i tætte borgerforløb
  • Du vil opleve alsidige og udfordrende opgaver med mange forskellige samarbejdspartnere
  • Der vil ofte være tale om etablering af hjælp i et hjem, hvor der kan være svære plejeopgaver
  • Du skal kunne koordinere og strukturere forskellige indsatser målrettet den enkelte borger, for eks. med hjemmeplejen, plejecentrene, daghjem, pårørende m. fl.
  • Du vil nogle gange skulle forestå aktionslæring, til andre medarbejdere i vores fagcenter, omkring borgere du har særlig kendskab til

Demensholdet arbejder altid på kontrakt, som indgås med en demenskonsulent eller en teamleder. Det er vigtigt at man på demensholdet er loyal over for en sådan kontrakt.

Vi tilbyder dig et fleksibelt, dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor gode faglige diskussioner er i centrum. Vi værdsætter forskellighed, dialog, åbenhed, gode idéer og godt humør.

På demensholdet vil du være en del af kommunens demensindsats, som ud over demensholdet består af demenskonsulenterne, demensmotion, daghjem, en frivillighedskoordinator og en teamleder. Du vil fra tid til anden vikariere på demensindsatsens dag- og aktivitetstilbud.

Vi forudsætter, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, minimum som SSA og at du i tillæg er uddannet demens-koordinator, ligesom det forventes at du har en bred erfaring med demens og geriatri. Det er vigtigt at du synes det er spændende at arbejde i et udfordrende og komplekst felt.

Du får flekstid, og tilrettelægger selv dit arbejde i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger og teamleder. Dine opgaver kan ligge i alle vagtlag, men som regel er de fleste opgaver i dagtimerne (efter klokken 8) på hverdagene.

Det er en forudsætning for jobbet, at du har mulighed for at stille bil til rådighed.

Jobbet er på 37 timer om ugen og til besættelse 01.06.2021

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 28.04.2021 klokken 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdes løbende


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.