Har du gåpåmod og er du struktureret samtidig med, at du er effektiv og god til selv at tage initiativ i din arbejdsdag? Så er du måske vores nye kollega i teamet.
Jobbet
Du vil indgå i et stærkt team med fire kollegaer, hvis primære ansvar er, at stå for den daglige drift når det kommer til biler, varer og andet udstyr, som er essentielt for, at vores medarbejdere kan installere alarmer hos vores kunder. I teamet er der fokus på fællesskab, respekt for hinandens roller samt tværfagligt samarbejde. Afdelingen byder på en løs omgangstone med godt humør og ikke mindst dedikerede mennesker som sætter en ære i at leve op til vores ansvar. Stillingen er attraktiv da der er mulighed for selvstændig indflydelse, og ikke mindst frihed under ansvar.
Din primære arbejdsplads vil være på vores kontor i Rødovre. Timeantallet kan variere, men er med henblik på fuldtid. Den normale arbejdstid er i tidsrummet mandag til torsdag kl. 08.00-16.00 og fredag kl. 08:00 15:30. Der kan dog forekomme overarbejde ved forskellige begivenheder.
Dine arbejdsopgaver:
- Sortere og klargøre varer til udlevering/afsendelse. Det vil sige pakke pakker, oprette labels mv.
- Registrere varebeholdninger og retursager.
- Diverse opgaver, herunder ad hoc arbejde.
- Diverse praktiske opgaver (indebærer ikke tunge løft).
- Ekstra ordinære opgaver i forbindelse med projekter i samarbejde med din Teamleder.
Om dig
Personlighedsmæssigt kendetegnes du som værende positiv, proaktiv, struktureret og ansvarsfuld. Derudover er det vigtigt, at du går op i detaljer og elsker at følge dit arbejde helt til dørs, da kvalitetssikring er et vigtigt parameter i flere af arbejdsopgaverne. Da de fleste af dine arbejdsopgaver vil være ens på daglig basis, trives du desuden med rutineprægede arbejdsopgaver. Da du skal begå dig i diverse systemer, vil du modtage grundig oplæring i dette. Derudover har du en god evne til at få tingene gjort i dag og ikke først i morgen og kan prioritere opgaverne i en tempofyldt hverdag. Du er god til at arbejde i et team såvel som selvstændigt og går til opgaverne med gå-på-mod.
Det er et krav, at du kan fremvise en ren straffeattest.
Om Verisure
Verisure er en del af Securitas Direct koncernen, der er en markedsførende leverandør af sikkerhedsløsninger til private hjem og virksomheder. Med flere end 3 millioner kunder og 20.000 medarbejdere i hele verden, er vi nummer et i Europa og er stadig i kraftig vækst.
I Danmark er vi mere end 150.000 kunders foretrukne leverandør, når det drejer sig om valg af sikkerhedsløsninger. Som virksomhed betragter vi dette som en tillidssag, og vi ønsker at levere den bedste ydelse til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
Vi har et brand med en unik historie, som vi brænder for og er stolte af! Alt hvad vi gør, er ud fra vores vision: Det er en menneskeret at føle sig tryg og sikker, og vi er kendte for vores vilje og mod til at gå nye veje. Vi tilbyder en høj grad af frihed og plads til at slippe dit potentiale løs i en flad organisationsstruktur, hvor vi har et uformelt og præstationsorienteret arbejdsmiljø.
Er du den rette profil?
Er du interesseret i denne spændende og udfordrende stilling vil vi bede dig om at sende os dit CV samt en motiveret ansøgning. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Anne Sofie Frandsen på mail:
anne.s.frandsen@verisure.com.
Vi behandler løbende ansøgninger, og vil anbefale dig at ansøge hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!