Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til formidling i Kystdirektoratet

Kan du formidle vores viden om kystbeskyttelse og klimatilpasning på en enkel og letforståelig måde og i et kreativt format, så er du måske vores nye kollega til faglig formidling på vores digitale platforme.

Om stillingen
Vi udvikler hele tiden ny viden og nye metoder til klimatilpasning og kystbeskyttelse i danske og internationale samarbejder. Du skal i tæt samarbejde med Naturstyrelsens kommunikationsteam formidle vores viden og resultater via sociale medier og hjemmesider samt andre kanaler.

Vi har fokus på at gøre vores faglige viden tilgængelig, så den kan bruges aktivt i nutidens og fremtidens klimatilpasning.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Udarbejdelse af nyheder, opslag mv. på hjemmeside og sociale medier
  • Udvikling af vores brug af sociale medier og nye former for inddragende formidling
  • Vedligeholdelse og opdatering af indhold på hjemmesider og intranet
  • Produktion af video, webinarer samt andre visuelle produkter
  • Udarbejdelse af artikler, præsentationer og vejledningsmaterialer

Afhængig af dine kompetencer og interesser vil der være mulighed for andre opgaver i form af medvirken ved events samt oplæg og præsentationer på kommune- og borgermøder. Eventuelt vil sagsfremstillinger i forhold til betjening af Miljøministeriets departement også kunne komme på tale.

Om dig
Du har en uddannelse på kandidatniveau. Dit sprog er fængende, og du ved, hvordan du når din målgruppe.

Du må gerne være nyuddannet med mod på at kaste dig ud i alle aspekter af faglig formidling og lyst til at sætte dig ind i vores arbejde med kystbeskyttelse og klimatilpasning.

Har du kendskab til området, er det selvfølgelig en fordel. Det er dog ikke et krav, for vi har huset fuld af eksperter, som er klar til at klæde dig fagligt på.

Vi forventer til gengæld, at du er digital indfødt og hjemmevant finder vej i junglen af sociale medier. Det motiverer dig, at din kommunikation gør en forskel, og du er idérig og har øje for kreativ formidling af fagligt stof.

Du trives med at arbejde på tværs og have løbende kontakt til alle faggrupper i huset.

Om os
Kystdirektoratet er borgernes, kommunernes, erhvervenes og viden-institutionernes naturlige samarbejdspartner, når det gælder kysternes udvikling, kystbeskyttelse, klimaforandringernes betydning for kystområderne samt udvikling og planlægning i kystzonen.

Vi arbejder tværgående og bruger viden og kompetencer på tværs af organisationen. Vores struktur er flad for at sikre smidighed og handlekraft. Den faglige opgaveløsning er organiseret i teams og projekter.

Vi tilbyder
Et stærkt fagligt miljø. Dine kolleger repræsenterer et bredt spektrum af fagligheder som for eksempel geologer, geografer, ingeniører, landmålere, sø-opmålere og biologer. Vi er fagligt førende, og du bliver vores ekspert på sociale medier og en vigtig partner for de faglige medarbejdere, når vi skal have vores budskaber ud over rampen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Der vil være mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig.

Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.

Rekrutteringsforløb
Samtaler gennemføres den 26. april 2021. Der indgår skriftlig case-opgave i forbindelse med samtale. Samtaler forventes gennemført i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig eller alternativt online.

Forventet tiltrædelse 1. juni 2021.

Yderligere oplysninger
Kontakt områdechef for Vejledning, - Klima og Kystbeskyttelse Ane Høiberg Nielsen på mobil
91 33 84 30.

Ansøgning
Du søger stillingen online ved at sende din motiveret ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 14. april 2021.

Miljøministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Kystdirektoratet er statens myndighed på kystområdet. Vi tager vare på Danmarks kyster og søterritoriet, hvor vi med analyser sikrer den faglige viden om kysternes dynamik til brug ved kystbeskyttelse eller anlæg langs Danmarks over 7.300 km kyststrækning. Kystdirektoratet udvikler også nye risikoanalyser og metoder til kystbeskyttelse i forbindelse med klimaforandringer sam

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.