Medarbejder til implementering af velfærdsteknologi, Life-Partners A/S | Ofir.dk
header background shadow

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Stillingen kan ikke længere søges via Ofir.
Life-Partners A/S

Medarbejder til implementering af velfærdsteknologi

Life-Partners A/S

Er du interesseret i Velfærdsteknologi?
Har du en social- eller sundhedsfaglig baggrund?
Og vil du være med til at videreudvikle løsninger til social og sundhedsområdet og gøre en forskel for borgere, pårørende og fagpersonale?
 
Gode relationer mellem borger, fagpersonale og pårørende er afgørende. De er afgørende for borgerens livskvalitet og for oplevelsen af tryghed. Gode relationer er også afgørende for fagpersonens mulighed for at udøve sin faglighed optimalt.
 
I Life-Partners A/S brænder vi for at understøtte disse gode relationer med vores innovative kommunikationsløsninger.  Vi står over for et spændende og udfordrende vækstforløb, hvor vi oplever stigende efterspørgsel og behov for vores løsninger.
 
Derfor udvider vi nu medarbejderstaben og tilfører nye ressourcer og kompetencer til virksomheden. Til en nyoprettet stilling søger vi en velfærdsteknologisk implementeringsmedarbejder til at sikre faglig, hurtig og succesfuld implementering af vores løsninger og til at drive både eksisterende og kommende projekter.
 
Opgaver
Som implementeringsmedarbejder er du en del af vores team, men du kommer også til at arbejde tæt sammen med både ledere, medarbejdere og borgere hos vores samarbejdspartnere, og du løser både store og små opgaver på flere niveauer. Opgaverne vil være mange og vidt forskellige. Det kan bl.a. være at:
  • Lave projektplaner, drive og følge projekterne og efterfølgende evaluere dem – alt sammen i tæt samarbejde med de involverede parter
  • Komme med input til videreudvikling af Life-Manager og IntelligentLIFE
  • Lave brugervejledninger og undervisningsmateriale
  • Sikre en tæt dialog med ledelse og medarbejdere hos vores samarbejdspartnere om muligheder og barrierer i forhold til at bruge velfærdsteknologierne
  • Forstå og hjælpe med gennemførelse af de forandringer og muligheder, som løsningerne bringer med sig
Faglige kompetencer
Du kunne være det rette match for os, hvis du har en social- eller sundhedsfaglig baggrund, fx som fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, pædagog - kombineret med en naturlig interesse for it og digitalisering.
 
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at implementere projekter inden for Velfærdsteknologi. Derfor er det også en fordel, hvis du har erfaring fra den offentlige sektor, fx fra et arbejde i en kommune – og gerne fra social- og sundhedsområdet.
 
Derudover skal du have lyst til og gerne erfaring med at undervise og yde support til mange forskellige målgrupper.

Personlige egenskaber 
Du er udadvendt og trives med at skabe og indgå i forskellige samarbejdsrelationer. I projekterne vil du have projektpartnernes ledere og medarbejdere som dine primære samarbejdspartnere.

Du er god til at inspirere andre, til at skabe resultater og til at udfordre dine samarbejdspartnere i projekterne, når det er nødvendigt. Du er vedholdende og følger opgaver og projekter helt til dørs. Du skal kunne gå ind og ud af projekterne alt efter behov.

Du arbejder selvstændigt, da du i stor udstrækning selv planlægger dine arbejdsopgaver i samarbejde med salg, support og udvikling. Du er fleksibel og indforstået med, at nogle workshops kan foregå om eftermiddagen/aftenen.

Life-Partners A/S
Life-Partners A/S er en mindre og innovativ virksomhed, hvor motivationen og lysten til at arbejde med velfærdsteknologiske løsninger og gøre en forskel i samfundet og for det enkelte menneske, er den største driver.
 
Som implementeringsmedarbejder bliver du tilknyttet salgsafdelingen, som i tæt samarbejde med udvikling og supportafdelingen skal sikre en succesfuld implementering og udvikling.
 
Hvor du bor er ikke afgørende, da du ofte vil være tilstede, hvor projekterne skal implementeres, så du kan følge disse på tæt hold, ligesom der vil være mulighed for at kunne arbejde hjemmefra. Dog skal du regne med at enkelte dage i på kontoret i Padborg.
 
Læs mere om vores løsninger på Life-Manager og IntelligentLIFE

Ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling på 37 timer, og den ønskes besat senest 1. marts 2017.
Løn- og ansættelsesvilkår ift. kvalifikationer.
Som medarbejder i Life-Partners bliver du desuden tilbudt Frokost, Massage og Fitness ordning
Det er et krav, at du har kørekort, og at du har mulighed for at bruge egen bil.

Ansøgningsfrist
Flere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Bo H. Iversen 20869729 eller Lars Jessen 22990730
Der er ansøgningsfrist den 23. januar 2017.

Der er ansættelsessamtaler den 24. og 30. januar 2017.

Send din ansøgning til bhi@life-partners.com

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
09-01-2017
Udløbsdato
09-03-2017
Job-ID
329684933
Jobbets adresse

Life-Partners A/S

Transitvej 20

6330Padborg

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden