Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til indkøb af it på Danmarks bedste hospital

Afdelingen for Sundheds-It står overfor nye og spændende udfordringer, og søger en dygtig og engageret kollega til vores nye it-drifts og it-projektunderstøttende funktion: Leveranceteamet. Vi møder og befinder os det meste af tiden på AUH´s matrikel i Skejby.
 
Vi tilbyder
Du vil blive en del af kernen i Sundheds-It's kundeservice for it-indkøb: Leveranceteamet. Dit daglige arbejde vil primært være at bestille og koordinere leverancen af it-hardware og -service i tæt samarbejde med brugerne på AUH og projektlederne i Sundheds-It.
 
En stor, fælles opgave for Sundheds-It er standardisering i forbindelse med samling af Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby og den tilhørende flytning.
 
Vi har i Sundheds-It til opgave at implementere gode og driftsikre løsninger i klinikken. Vi tilsigter løsninger med en høj grad af standardisering, men er samtidig lydhøre og til tider talerør for de it-behov der opstår blandt det kliniske personale på hospitalet.
 
Sundheds-It arbejder tæt sammen med andre aktører internt på AUH og eksternt, f.eks. DNU-projektafdelingen, Teknisk afdeling, private leverandører af It-løsninger, samt Region Midtjyllands It-afdeling – der er den primære It-driftsleverandør.
 
Vores miljø er præget af en uformel omgangstone, hvor der både er plads til fordybelse og latter i hverdagen. Vi arbejder ud fra Prince2 projektmodellen, og bruger ITIL i vores processer.
 
Du vil blandt andet

  • håndtere den daglige sagsbehandling af anmodninger fra både drift og projekter (vi benytter Region Midt's ServiceNow som primært system)
  • udvikle og forbedre processer til at levere it-hardware og it-service til AUH
  • være involveret i udvikling og implementering af opgaver og projekter der involverer it-indkøb og hardwarestandardisering
  • udvikle og forestå afrapportering på aktiviteter internt i teamet
  • koordinere leverancer af it udstyr med projektledere, leverandører og andre samarbejdspartnere
  • være med til at sikre, at opgaver og projekter kommer i mål til tid, kvalitet og budget
  • løse ad-hoc opgaver af It teknisk karakter iht. dine faglige og personlige it-kompetencer
  • understøtte styring af it driftslagre
 
Vi undergår omorganisering, som vil give dig mulighed for at præge dine egne opgaver og teamets udvikling.
 
Vi forventer
Dine formelle kvalifikationer er ikke afgørende, men kunne være inden for It, kundeservice eller sekretærarbejde, så længe din samlede profil matcher vores forventninger.
 
Vi søger en åben og udadvendt kollega med stærke kompetencer indenfor kundeservice og håndtering af sager.
 
Da alt arbejde i Sundheds-It omhandler it-løsninger, er det vigtigt at du har en god grundlæggende forståelse for it, og nysgerrighed og energi på at lære mere om it på Danmarks bedste hospital.
 
De faglige og personlige kvalifikationer vi leder efter er bl.a.
  • at du er åben og udadvendt med et godt blik for kundeservice
  • erfaring med et eller flere it-sagsstyringssystemer (IT Service Management (ITSM) System) eller lignende
  • struktureret og med et godt overblik
  • solidt kendskab til it, og lyst til at lære mere på området
  • gode samarbejdsevner og nysgerrighed overfor klinikkens behov og ønsker
  • gode kommunikative evner både i forhold til kolleger og samarbejdspartnere
  • gerne erfaring med Sundhedsvæsnet og arbejdsgangene på et hospital
 
Om Sundheds-It 
Sundheds-It er en del af Hospitalsstaben på AUH. Vi arbejder med at understøtte gode patientforløb og arbejdsgange ved hjælp af it og digitalisering. Opgaverne ligger inden for projektledelse, konsulentbistand og support af kliniske It systemer til hele hospitalet.
 
Afdelingen ledes af Sundheds-It chef Ivan Damborg og består af ca. 70 medarbejdere med forskellige baggrunde, som f.eks. sygeplejersker, projektledere, lægesekretærer m.m.
 
Sundheds-It kan tilbyde en afvekslende hverdag med mange udfordringer i et uformelt kollegialt miljø, hvor det tværfaglige samarbejde med kolleger fra hele hospitalet vægtes højt. Der er stor mulighed for indflydelse på indholdet i jobbet, som rummer både faglige og personlige udviklingsmuligheder. Vi har desuden flextidsordning.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ivan Damborg på 7845 8800 eller teamkoordinator Ulf Larsen på 2341 1918.
 
Send din ansøgning vedlagt relevante bilag som cv og dokumentation for uddannelse via jobsiden, så den er os i hænde senest mandag den 12. februar 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted kort tid efter ansøgningsfristen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her