Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til indsats målrettet mod borgere med selvskadende adfærd

Gennem de senere år har Aalborg Kommune arbejdet med et projekt målrettet voksne borgere, der har selvskadende adfærd og selvmordstanker. Dette projekt skal nu gøres til en permanent indsats i Ældre- og Handicapforvaltningen, og vi søger en medarbejder, der kan være både udførende og organiserende i denne opgave.
 
Vi arbejder ud fra, at indsatsen har flere spor. For det første skal medarbejderne i Ældre- og Handicapforvaltningen støttes i at handle kompetent og virkningsfuldt, når borgere har selvskadende adfærd og selvmordstanker. For det andet skal viden om metoder og tilgange på området udbredes. For det tredje skal indsatsen indebære tilbud om samtaler (individuel eller gruppe) til borgerne.
 
Projektet har indtil videre haft fokus på at vejlede, undervise og supervisere medarbejderne i tilbuddene, samt at kunne yde den rette støtte til borgere med selvskadende adfærd og selvmordstanker. Desuden er der etableret tilbud direkte til borger:

  • ”Find din vej”, som er et struktureret motivations,- lærings- og mestringsforløb for borgere
  • ”Peer to peer samtaler”, som er platform hvor borgere kan tale med hinanden og ressourcepersoner på tværs.
Vigtige opgaver for dig bliver at varetage samtalerne, og også være den, der klæder medarbejdere på til selv at kunne arbejde med målgruppen. Det betyder, at du skal arrangere møder med forvaltningens medarbejdere, indhente gode erfaringer, samle viden og videreudvikle et koncept, som medarbejdere i Ældre- og Handicapforvaltningen kan arbejde ud fra, når de får kontakt til borgere med selvskadende adfærd eller selvmordstanker.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et godt fagligt miljø og lægger samtidig vægt på, at du trives med at arbejde meget selvstændigt. Du skal turde være pioner i forhold til at udvikle koncepter og arbejde ud fra det.

Stillingen forudsætter, at du er åben og opsøgende i din tilgang til samarbejde. Ældre- og Handicapforvaltningen er en stor organisation, som du måske kender eller i hvert fald er hurtig til at opdyrke samarbejdsflader i.
 
Vi ønsker en medarbejder, der:
  • har erfaring samt evne og redskaber til at indgå i arbejdet og samtalerne med borgerne
  • kan praktisere en anerkendende tilgang til målgruppen ud fra et helhedsorienteret menneskesyn
  • har erfaring med målgruppen fra praksis og møder den kompetent og robust
  • evner at arbejde selvstændigt såvel som at indgå i tværfagligt samarbejde, internt som eksternt
  • værdsætter og evner at kaste sig ud i afprøvning af nye metoder med henblik på løbende læring og justering
  • er en god formidler og har lyst til at undervise
  • kan lide at have mange og afvekslende borgerforløb
  • kan yde støtte, sparring og supervision til kollegaer i Ældre- og Handicapforvaltningen
Du er formentlig uddannet psykolog, psykoterapeut, systemisk terapeut eller lignende. Dog vil ansættelsesudvalget lægge stor vægt på din erfaring med og dit kendskab til målgruppen.

Vi tilbyder:
  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads
  • en stilling med flere jobfunktioner og samarbejdsflader
  • en arbejdsplads der vægter det gode kollegaskab
  • god mulighed for at sætte dit præg på stillingen
 
Du skal kunne jonglere med komplekse problemstillinger fra både borger- og medarbejderperspektivet. For at sikre en god faglig sparring, vil du få tætte bånd til Videnscenter VAMiS (Aalborg Kommunes tilbud om specialiseret behandling af misbrugsproblematikker til borgere med nedsat psykisk funktionsevne). Endvidere vil du blive tilknyttet Fagcenter for Socialpsykiatris Videns- og Kompetencecenter, VKC.
 
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Nærmere oplysning om stillingen kan du få ved henvendelse til centerchef Carsten Johansen på tlf. 99317460.

Indkaldelse til samtale forventes at ske den 23. februar 2018 med afholdelse af samtaler den 27. februar 2018.

Der indhentes straffeattest og reference forud for ansættelse.
 
Der er ansøgningsfrist den 21. februar 2018.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her