Medarbejder til multihandicappet pige 1-2 nattevagter om ugen

Er du moden eller yngre med lidt erfaring, og har du lyst til 1-2 faste nattevagter om ugen (fra søndag til torsdag)? Ønsker du et fleksibelt job, som du kan kombinere med studie/andet arbejde/din hobby? Det er også muligt at blive fast vikar til dag- og nattevagter!

Nattevagter hvor du har mulighed for at hvile eller sove
Du får nattevagter mellem kl. 21.30 og 06.00 hos Josefine, som er en multihandicappet ung pige på 16 år. Der er brug for din hjælp om natten for at både hun, og hendes forældre, kan sove bedst muligt, så de alle er friske til deres dagligdag.

Når du møder kl. 21.30, vil Josefine være lagt i seng af sine forældre og allerede sove. Du møder forældrene ved vagtstart og hører lidt om hendes dag, inden du tilbringer resten af natten med Josefine på hendes værelse. Her har du egen seng og kan hvile/sove, når Josefine sover.

Når Josefine vågner om natten, har hun brug for nærvær og omsorg, så hun falder i søvn igen – ofte også med hjælp af sovemedicin, hvilket du oplæres i at give.

Lidt om Josefine
Josefine er en glad pige, som elsker nærkontakt med folk omkring hende, især fordi hun kun har en lille synsrest tilbage. Hun har ikke sprog, men udtrykker sig fint med lyde og mimik. Derudover har hun epilepsi, som hun får medicin for. Josefine sidder i kørestol og skal bruge hjælp til alt. Hun får sondemad, men elsker at smage på søde sager som is og flødeboller.

Josefine bor i Valby sammen med sin mor og far. De bor i eget hus med have, og Josefine har sin egen afdeling i huset. Josefine nyder meget tid sammen med sine forældre, og de rejser jævnligt på ferier sammen.

Josefines forældre sætter stor pris på samarbejdet med dig, og I vil derfor komme tæt på hinanden. Hendes forældre fortæller selv, at man ”næsten” bliver en del af familien, og værdier som omsorg og hjertet på rette sted er vigtig, når du skal passe Josefine.

Ekstra hjælp på nogle dage
Om dagen går Josefine på Øresundsskolen, men hvis hun er syg passes hun hjemme. Der vil i disse sjældne perioder kunne være behov for ekstra hjælp fra dig enten dag eller nat.

Familien har også faste tillægstimer, der kan bruges morgen, aften og weekend. Du vil blive spurgt, om du kan hjælpe med nogle af disse timer – det planlægges løbende sammen med Josefines forældre.

Josefines team
På Josefines team er der i forvejen en fast medarbejder, som har været hos hende i mange år. Der er god mulighed for at bytte vagter og for at de ledige vagter kan planlægges fast eller varieret.

Hvad får du også som medarbejder hos Olivia Danmark
Du får oplæring på vagter sammen med din kollega, så du bliver tryg ved opgaverne. Du vil have mulighed for sparring og støtte med fast teamleder, og der holdes løbende personalemøder med team og teamleder.

Som fastansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Ann Nelbom eller Elisabeth Jensen på tlf. 88 88 71 71. Vi kalder løbende til samtale, så skriv til os allerede i dag.

Vi Glæder os til at høre fra dig.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Randers søger handicaphjælpere

Caresupport ApS

Handicap hjælper søges til mand i Randers området, han sidder i kørestol og har brug for hjælp indenfor tidsrummet 09:00-23:00 alle ugens 7 dage. Af praktiske årsager, vil det derfor være en fordel, hvis du bor i, eller i nærheden af postnr. 8960. F...
Indrykket:8. marts 2018
Udløbsdato:27. april 2018

Handicaphjælper til 16 årig dreng med muskelsvind bosiddende i Skagen

Olivia Danmark

Herlev
Kan du både sørge for meningsfyldte aktiviteter og samvær i dagtimerne og sikre en tryg overvågning om natten, så kan nedenstående måske være noget for dig. Aktivering pleje - overvågning I Skagen bor en dreng på 16 år, som lider af muskelsvind, og ...
Indrykket:14. marts 2018
Udløbsdato:7. maj 2018

Fast vikar til job i Osted/Lejre, hos 51 årig spastisk kvinde i eget hjem

Olivia Danmark

Fast vikar til job i Osted Lejre, hos 51 årig spastisk kvinde i eget hjem Vil du have et job med mulighed for nærvær og tæt kontakt til bruger? I det her job vil du blive tilknyttet en ordning hos en kvinde med let til smil og en god portion humoris...
Indrykket:5. april 2018
Udløbsdato:5. maj 2018

Handicaphjælper vikarer søges til nyt team i Nordborg

HANDIVAGTEN ApS

Ballerup
Til vores borger i Nordborg søger vi super fleksible handicaphjælpere, som har lyst til at være fast tilkaldevikar i nystartet hjælperteam. Om jobbet : Du bliver fast tilkaldevikar hos en 56 årig kvinde, som lider af sclerose samt knogleskørhed og d...
Indrykket:9. april 2018
Udløbsdato:4. juni 2018

Har du ben i næsen, gå på mod og et stort hjerte, så har vi studie jobbet til dig.

Olivia

10-årig dreng med Dravet syndrom (svær epilepsi og udviklingshæmning) søger hjælper i Østjylland. Vi søger en særdeles omsorgsfuld og faglig velfunderet studerende. Du skal være en tryghedsskabende, kompetent og stabil aflastning for forældrene. Dre...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:30. april 2018